- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
686

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Læs én Gang dit eget Bryst rettelig, og du er færdig med al Frygt;
Mennesket faar intet andet Lys, om han saa søger tusend Aar. Synk i dig selv!
spørg dér, ved det Alter, hvad der fejler dig. Hvad er det, der faar dig til
at kæmpe og rase? Hvorfor ere Menneskene ilde til Mode? Det er, fordi den
Lod, de have, undlader at behage deres egen Vilje; ti Mennesket vilde ikke
knurre, hvis hans Vilje blev adlydt. Og hvorfor kæmper Mennesket
saaledes stadig med sin Lod? Det er, fordi han gør denne Vilje til
Maale-stokken for sin Ret og tror, at Naturen krænkes, hvis hans Vilje modsiges.
Kunde du, Pausanias, lære, hvor dyb en Fejl dette er, — kunde du blot én
Gang se klart, at du har ingen Ret til Lykken, ingen Adkomst fra Guderne
til Velfærd og Hvile, saa vilde du stirre mindre forvirret, naar du blev stængel
ude fra Lykken, og ikke heller tro, at Guderne vare afsindige, naar din egen
Lod var haard. “

Dog er Tørsten efter Lykke, der er Mennesket medfødt, ikke i og
for sig dadel værdig, hedder det videre :

„Mennesket fejler ikke, fordi han dømmer, at hans Velfærd er hans
sande Maal, han fejler, fordi han drømmer, at Verden kun er til for at skænke
ham denne Velfærd. Vi ’dødelige ere ikke Konger, for hvis Herskertrang, hver
af os, en nyskabt Verden springer frem, bestemt alene for hans Tumlelyst;
nej, vi ere fremmede her; Verden er fra gammel Tid. Forgæves rase vore
indespærrede Viljer og vilde underkue Verden. Grænser, som vi ikke satte,
stille Vilkaar for alt, hvad vi gøre; vi ere fødte ind i Livet, og Livet maa

være vor Støbeform . Intet Øje kunde være for sundt, til at

granske en saa uhyre Verden, intet Taalmod for dybt til at ordne, hvad der
her er hobet sammen, ingen Omhu for stor til at udforske, hvorledes
Mennesket her kan leve bedst............. Verdens Løb beviser de Vilkaar, paa

hvilke Mennesket vinder Tilfredshed. Fornuften bekræfter Beviset. Vi
bortstøde del og opfinde et falskt Løb for Verden og falske Ævner for os selv. . .
.... Vi gøre ikke, hvad vi burde; hvad vi ikke burde, gøre vi, og støtte os
til den Tanke, at Hændelsen vil bringe os igennem; men vore egne
Handlinger, enten til det gode eller onde, ere stærkere Magter/

”Men selv om vi vare rene og gode og vise, saa møde vi dog i
Naturen og i andre Menneskers onde Færd Ting, der kunne
formørke vort Liv. »Hvad,« spørger Empedokles, »vilde da den
vise Mand gøre?« Han vilde kæmpe sig, som han bedst kan,
gennem dette skarpe, snareomgivne Liv og vinde, hvad der kan
vindes ved Strid. Men vi have fundet paa en lettere Maade til
at luske os fra vor Smerte paa. Som Barnet, naar det falder,
skælder og slaar paa den ufølsomme Jord, saaledes befolke vi
den tomme Luft med Guder, som vi tilskrive de Ulykker, vi burde
bære, og lide saa lettere, naar vi have Gud og Skæbnen at rase
mod. Men selv om det var saa, at Verden var fuld af usynlige
Guder, saa er vi jo dog ét med, Led af den Magt, der arbejder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free