- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
688

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slidende, solbrændte Hustru, sine ofle gennemarbejdede Marker, de Bønder,
med hvem han talte, de Egnens Steder, han kendte. Men du, fordi du hører
Menneskene spotte over Himlen og Skæbnen, fordi de Guder, du frygter,
undlade at gøre din Tilstand lykkelig, — du skælver og tør ikke stole paa de
Glæder, der ere! Jeg siger: Frygt ikke! Livet lader endnu menneskelig
Stræben Rum! Men siden Livet er svanger paa ondt, saa nær intet
overdrevent Haab. Fordi du ikke maa drømme, behøver du ikke derfor at
fortvivle!*

Saaledes hæver denne Tankepyramide sig op i Matthew
Arnolds Digtning i al sin glansløse Sanddruhed, bygget af det
samme Resignationens Stenstof, som vi ogsaa andensteds have
fundet i’ hans Poesi. Det er en Resignation, der er grundet i
selve Tingenes Natur, en klarhovedet Resignation, noget harsk
og noget’ stræng, der ikke opgiver Kampen, men er
gennem-trængt af et mandigt og udholdende Taalmod. Dog har der i
Digterens Livsbetragtning siden da fundet nogen Udvikling Sted.
Der er egentlig ikke kommen nye Momenter ind, ikke heller er
der fjærnet noget af de gamle. Men’det er tydeligt at spore, at
Matthew Arnold nu lægger stærkere Eftertryk end før paa
Glædesfølelsen, paa Tilfredsstillelsen af Lykketrangen. Det ses klart i el
senere Digt (fra Tredserne), Obermann Once More, der
karakteristisk nok staar som det sidste, afsluttende Led i den samlede
Udgave af de Arnoldske Poesier. Det skildres her, hvorledes
Digteren tyve Aar efter den Tid, da han første Gang besøgte de
Steder, hvor Obermann færdedes *), nu atter vender tilbage lil
dem og igen tænker paa den ensomme Skikkelse. Medens Natlen
falder paa, ser han saa, som i et Drømmesyn, Obermann for sig,
den melankolske Eneboer, der har levet og grublet mellem
Schweiz’s Bjærge. Obermann spørger Digteren, om han nu
vender tilbage til ham og hans Ensomhed, nu, da Verden
synes at skulle faa nyt Liv. Han bringer Digterens Tanke lo
tusend Aar tilbage i Tiden og maler i store Træk Romerens
Verden i dens Kraft og Pragt og Nydelses-Jagen, hvilket alt dog
ikke holdt Trætheden og Væmmelsen ude; han skildrer det
grublende Østen, som de romerske Legioner gik hen over, Østen, der
grublede, indtil der brød en glædefyldt Morgen frem over det, og
det raabte til Verden, at den Drik, der skulde slukke dens Tørst,
maatte den søge i sin egen Sjæl. Og Vesten hørte det, tilhyllede

’) Se Digtet Stanzas in Memori/ of the Author of Obermann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free