- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
694

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Matthew Arnold: Den forladte Havmand. Overs. af Ad. Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kom, kære Børn, kom, bort maa vi fly;
stands eders Røst!

Ét sidste Blik paa den hvide By

og den Kirke graa ved den stormslagne Kyst, —

saa maa vi fly.

Hun kommer ej, kaldte I Nætter og Dage:
bort maa vi drage.

Kære Børn, var det i Gaar,

vi hørte de Klokker i Dybet, hvor

vi hviled i Hulernes Lejer?

gennem de brydende Bølgers Gang,

den fjærne Sølvklokkes bævende Klang; —

sandstrøede Huler, kølige, milde,

hvor hver eneste Vind er stille,

hvor de dirrende Lysglimt svajer,

hvor i Strømmen Havtangen nejer,

hvor de Sødyr i lange Rækker

mæskes i Dyndet, der Bunden dækker,

hvor Havslangen ruller sig krum,

basker sit Panser i Havets Skum,

hvor vældige Hvaler forbi sig bøje,

sejle og sejle med ulukt Øje

rundt om Verden i Dage og Aar; —

naar hørte vi Toner dernede, — naar?

Kære Børn, var det i Gaar?

Kære Børn, var det Aar eller Dage,

— kald én Gang til! — at hun lod os tilbage?
En Gang hos eder og mig hun sad
i Havets Dyb paa en Guldtrone rød
med den yngste Dreng paa sit Skød.

Hun redte hans Haar, hun pusled ham glad,
da den fjærne Klang af en Klokke lød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free