- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
695

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Matthew Arnold: Den forladte Havmand. Overs. af Ad. Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hun sukked, og op gennem Havet hun saa’;
hun sagde: »Hen til min Slægt maa jeg gaa,
de beder i Dag i den Kirke graa.

Det er Paaske hist, og det kalder mig!

Havmand, jeg mister min Sjæl hos dig.«

Jeg sagde: »Op gennem Bølgen du drage,
bed din Bøn, og kom saa tilbage!«

Hun smiled, gik op, hvor Brændingen slaar.

Kære Børn, var det i Gaar?

Børn, var vi lang Tid ene tilbage?

»Det stormer paa Havet, de smaa, de klage; —
de beder saa længe,« sagde jeg, »kom!«
og op vi steg gennem Bugtens Brænding og Skum.
Vi gik langs med Bredden, sandet og flad,
hvor Strandgræsset gror, til den hvide Stad,
gennem snævre Gader, hvor alt var tyst,
til den Kirke graa ved den stormslagne Kyst.

Fra Kirken lød Mumlen af Folk og af Præst,
men vi stod derude i Kulde og Blæst.

Vi kravled paa Gravstenen, regnslidt og graa,
gertnem Blyruden ind i Kirken vi saa’.

Hun sad ved en Pille; vi saa’ hende nær:
»Margrethe!« sagde jeg, »kom, vi er her!

Saa lang Tid var vi alene tilbage;

det stormer paa Havet, de smaa, de klage.«

Men ikke et Øjekast hun mig skænked;
hendes Blik til den hellige Bog var lænket.

Højt beder Præsten; — Børn, vi maa gaa!

Lukket staar Døren; — kald ikke mer!

Kom af Sted, kom ned, kald ikke mer!

Ned, ned, ned!

Til Havbundens Dybder af Sted!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free