- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
699

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Pastor Henning Jensen: Ministeriel Kirkepolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

styrelses Grundsætning sit Banesaar; Folkene begyndte paa
Statens Omraade at tage sin egen Skæbne i sin Haand, og de frie
Forfatninger gav Folkene en, mere eller mindre klar, lovhjemlet
Ret dertil. Saaledes ogsaa hos os; man kan tvistes om de
enkelte Paragrafer i Grundloven i det uendelige; intet Menneske —
undtagen forstokkede Jurister og reaktionære Godsejere — kan
tvivle om, at Folkets Selvstyre paa det borgerlige og politiske
Livs Omraade er den inderste Kærne i Grundloven. Den gamle
Tids Grundsætning: Alt fra oven, fra Fyrsten, er afløst af den nye
Tids: Alt fra neden, fra Folkene. Enevælden blev saaledes ved
Grundloven klart og tydeligt afskaffet paa Statens Omraade, og
ved Grundlovens forskellige Bestemmelser fik Folket Sikkerhed
for, at denne paa det Omraade ingen Overgreb kan gøre.

Forbindelsen mellem Stat og Kirke fulgte med fra den
gamle Tid over i den nye; i Grundlovens § 3: »den
evangelisk-lulherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som
saadan af Staten«, blev denne Forbindelse slaaet fast; men medens
der i Grundloven er en Mængde Bestemmelser, der sikrer
Frihedsudviklingen i Staten og umuliggør en enevældig Styrelse i denne,
saa er dette derimod ikke Tilfældet paa Kirkens Omraade.
Ganske vist ligger der i det nye Navn, man gav Kirken, —
Folkekirke i Stedet for Statskirke, — en Antydning af, at
Folkestyreisen ogsaa skulde gennemføres paa det kirkelige Omraade.
ligesom ogsaa Grundlovens §75: »Folkekirkens Forfatning ordnes ved
Lov«, peger hen paa det samme; men saa længe disse Antydninger
ikke ere udviklede, vil en modig Minister, der staar over for en
spagfærdig Rigsdag, omtrent kunne regere enevældig i Kirken,
og dette ér saa meget farligere, som man her i Danmark paa
Forhaand vil kunne sige, at Rigsdagene, i det mindste i en
overskuelig Fremtid, ville være temmelig spagfærdige og Ministrene
som en Følge heraf temmelig modige. Det er derfor rimeligt, at
der vil gaa en Tid hen, før der kommer en Rigsdag, der vil tage
saa grundigt fat paa Statskirkens Omdannelse i Frihedsretning,
som den grundlovgivende Rigsdag tog fat paa Statens, og et
Folk, som i Livet vil hævde den Frihed, der staar paa Papiret.
Jeg forudsætter nemlig, at naar der en Gang kommer en
Rigsdag, der tager fal paa Grundlovens § 75, den da vil indfri
denne paa en saadan Maade, al Folkets Selvstyre i Folkekirken
gennemføres lige saa fuldt som i Staten, om end selvfølgelig
under helt andre Former.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free