- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
700

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Pastor Henning Jensen: Ministeriel Kirkepolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saa længe Rigsdagen ikke tager fat paa denne § og
gennemfører den i frisindet Aand, vil den staa som et Haabets
Anker for de reaktionære Kræfter inden for Folkekirken, der til
denne vil knytte Forventninger om en Kirkeforfatning efter den
gamle Grundsætning: Alt fra oven. Jeg har selvfølgelig meget
tilovers for den danske Præstestand, jeg er knyttet til den ved mange
og stærke Baand, men naar jeg ser, hvorledes Præstestanden vil
have denne Grundlovs-Paragraf udført,’ — saaledes nemlig at det
blev den saakaldte »Gejstlighed«, der kom til at raade for
Folkekirken, — saa kan jeg ikke andet end heri se et Vidnesbyrd om,
hvor lidet Præstestanden har forstaaet og er gennemtrængt at
Grundlovens Tankegang; ti en Folkekirke, der styredes af
kongevalgte Bisper eller Præster, var det samme som en Stat, der
styredes af kongevalgte Jurister, og begge Dele vilde være lige
langt borte fra den i Grundloven nedlagte Selvstyrelsestanke. Men
Præstestanden er, i sin Helhed betragtet, ingen Ven af
Selvstyrelsen, hverken paa det borgerlige eller kirkelige Livs Omraade.

Det er nu sket i disse Tider, at vi har faaet en
Kirkeminister, som trods mange udvortes Uligheder dog i det
væsentlige kan siges at være et Udtryk for Gejstlighedens Tankegang
baade med Hensyn til Statens og■ Statskirkens Politik, og som
derfor ogsaa har kunnet forløse Gejstlighedens bundne Tanke,
udtale det Ord, der længe har ligget skjult i dens Hjærte, Ordet:
Kirkeraad, eller som det i daglig Tale kaldes, Bisperaad; ti del,
som gør Kirkeraadet dyrebart for Præsterne, er netop det, at det
er et Bisperaad, og det, som gør Bisperaadet dyrebart for
Ministeren, er netop det, at han selv raader for Bispernes Udnævnelse.
Det var ved en kongelig Resolution af 8de Oktober 1883, at denne
Reformator-Tanke paa det kirkepolitiske Omraade saa’ Dagens
Lys. Allerede den Maade, hvorpaa Tanken kom til Verden, er
betegnende; den kom ikke som en Lov, udsprungen af den
lovgivende Forsamlings Ønske og Overvejelse; tvært imod viste det
sig snart, at den kom trods den lovgivende Forsamlings Ønske;
den kom som kgl. Resolution. Der var en Tid, da de kgl.
Resolutioner stod i høj Kurs; men siden vi fik en lovgivende
Forsamling, er Kursen paa dem dalet; Folket har en Følelse af, at
hvad der kommer til Verden maa helst komme gennem Love, og
hvad der ikke kommer ad den Vej, kommer ubetimeligt. Men
der er hos Ministeriet, særlig hos Kirkeministeren, en vis
Forkærlighed for kgl. Resolutioner, en vis Antipati for den regel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free