- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
702

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Pastor Henning Jensen: Ministeriel Kirkepolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vis Hr. Matzen; — Professorerne udnævnes som bekendt af Kongen
efter Ministerens Indstilling. Endelig er der ved en Skrivelse til
Bisperne af 17de Juni 1884 gjort Skridt til at forøge Kirkeraadet
ved »et Medlem af Lægstanden for hvert Stift«, altsaa 7; disse
skulle vel repræsentere det mere folkelige Element i Kirkeraadet;
men da man af sørgelig Erfaring véd, hvilke Ulykker det
folkelige Element kan foraarsage i repræsentative Forsamlinger, har
man taget sine Forsigtighedsregler; man har først sørget for, at
det er i født Mindretal, — 7 mod 9; men dette er ikke
Betryggelse nok; disse 7 Lægmænd skulle nemlig udnævnes af
Landemoderne. I sin nuværende Skikkelse bestaar Landemodet af
Stiftamtmanden, Bispen og Provsterne; dette foreslaas nu »forstærket*
ved én Præst og to Lægmænd fra hvert Provsti, og dette
»forstærkede« Landemode skulde saa vælge de 7 Lægmænd til
Kirkeraadet. Det sés let, at selv i det »forstærkede« Landemode er
Lægmands-Elementet i født Mindretal, og det vil altsaa staa i
Gejstlighedens, særlig Provsternes, Magt at raade for Valget af de
7 Lægmænd; som bekendt udnævnes Provsterne af Kongen efter
Ministerens Indstilling. Det falder i Øjnene, at efter Ministerens
Forslag er Godsejerne, det store Hartkorn, ikke repræsenteret i
Kirkeraadet, skønt dog Godsejerne, ligesom de ere absolut bedst
skikkede til Statsstyrelsen, ogsaa maa være absolut bedst skikkede lil
Kirkestyrelsen. Denne Mangel tør ventes afhjulpen — uanset at
Kirkeministeren selvfølgelig altid bør være en Godsejer — derved, at
Provsterne ville vælge Godsejere, som den mest kirkeligsindede Del af
Læg-mændene, til de 7 Lægmandspladser i Kirkeraadet. Slaar denne
Forudsigelse til, — og giver man Agt paa Tidernes Tegn og
Provsternes politiske Anskuelse, saa vil den slaa til, — saa faa vi
altsaa et Kirkeraad, bestaaende af 7 Bisper, to Professorer — den
ene er Hr. Matzen! — og 7 Godsejere eller dermed beslægtede
Aander, — alt fra oven! Det bliver et kirkeligt Landsting, kun
adskillige Grader mere ufrisindet og ufolkeligt end det politiske.

Ministeren mener, at det er af største Betydning for Kirken
at faa et saadant »Organ«, — »selv om det i strængeste Forstand
kun bliver raadgivende for Deres Majestæts Kirkeminister, for at
Kirken igennem dette kan lade sin Røst lyde o. s. v.«. — Hvad
mon det egentlig er for en »Kirke«, hvis Røst Ministeren vil høre
igennem dette »Organ« ? Er det den hellige almindelige Kirkes? Nej!
— en Kirkeminister véd selvfølgelig godt, at den hellige
almindelige Kirkes Røst ikke lader sig kommandere frem ved kongelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free