Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Pastor Henning Jensen: Ministeriel Kirkepolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har kun Rod i en Drøm om den gamle Statskirke; i det virkelige
Liv er den rodløs. Men Gavn vil Kirkeraadet heller ikke kunne
gøre; man vil mulig komme med Forslag til ubetydelige
Forandringer paa et og andet Punkt, men saa vil man rimeligvis paa
andre Punkter søge at stramme Baandene; gennemgribende
Reformer om en anden Præsteuddannelse, om folkevalgte Præster,
om Bisper valgle af Præster og Folket i Forening, om en
betydelig Udvidelse af Valgmenighedsloven, om en fuldstændig
Omordning af Lønningsvæsenet, hvorefter Folk ikke lønher en Præst,
som de ikke bruger, og de, som ikke hører til Folkekirken, heller
ikke betale noget til den, — saadanne Reformer, som kan skabe
en virkelig Folkekirke, — dem vil selvfølgelig Kirkeraadet være
en født Modstander af. Og dog er det klart for dem, som kan
og vil se, at det kan ikke længe blive ved at gaa i det gamle
Spor. Folkekirken vil langsomt men sikkert gaa sin Opløsning i
Møde, hvis den ikke ved tidssvarende Reformer bliver knyttet
nærmere til Folket og de Strømninger, der gaa igennem Folket;
og det, som vil opløse den, er ikke Folkets Irreligiøsitet. Det
yderste Højre og yderste Venstre mødes undertiden i den
Paastand, at Folket er ved at blive afkristnet; dette er en
fuldstændig Fejltagelse, særlig for Landbefolkningens Vedkommende;
jeg tør sige, at Kristendommen har aldrig haft mere Magt over
Folket end i disse Tider, og vil man lægge Mærke til det, skal
man se, at saa godt som alle de ledende Mænd i Bondestanden
ere mere eller mindre stærkt berørte af Kristendommen; et
positivt Frafald fra Kristendommen i Landbostanden er i en
overskuelig Fremtid utænkelig. Men det er for Øjeblikket ikke de
særlig folkekirkelige Institutioner og Personligheder, der knytter
Folket til Kristendommen, det er hele den frie Virksomhed, der
udøves gennem Højskoler, Friskoler, Foredragsforeninger o. s. v.
Men det er en farlig Sag for en Folkekirke, naar den ikke kan
knytte Tidens religiøse Bevægelse til de Institutioner og
Personligheder , der særlig staa som dens Repræsentanter, ja! naar
Folket opdager, at disse Institutioner og Personligheder
end-ogsaa staa som Modstandere af den kirkelige og kristelige
Frihedsudvikling, ti dette kan føre til, at Folket opgiver Haabet
om at faa en Folkekirke, der svarer til Tidens Tarv, og saa
vender den Ryggen. Naar frisindede Præster i Forbindelse med
andre Statsborgere ikke kan indgive en Adresse om kirkelige
Reformer uden at faa en »Næset, naar Minister, Bisp og Provst
Tilskueren. 1884. 46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
