Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogle almindelige Love« *). Ved Udtrykket Love forstod Cuvier
da ikke noget, der involverede et Aarsagsforhold, men blot et
almindeligt Udtryk for en Række af Kendsgerninger.
Det var som sagt ved Hjælp af den sammenlignende
Anatomi, at Cuvier grundede sin Inddeling. Denne Videnskabsgren,
der i den nyere Tid har sin Oprindelse fra Claude Perrault i det
17de Aarhundrede, blev i den første Halvdel af det 18de aldeles
forsømt. Senere har før Cuvier navnlig Daubenton og Vicq-d’Azyr
dyrket den. Daubenton sammenlignede de forskellige Arter,
Vicq-d’Azyr følte, at det ikke var Arterne, men Organerne, der burde
sammenstilles, at det drejede sig om at genkende et Organ eller
et Apparat gennem alle Forandringer og Modifikationer i Delenes
Antal, Form og indbyrdes Stilling. Det var Cuvier, der udførte
dette og derved blev den egentlige Skaber af den sammenlignende
Anatomi *).
Cuvier begyndte i 1795 den Række Forelæsninger ved
Jardin des plantes, der frä 1800 (da han blev Mertruds
Efterfølger) udkom under Titlen: »Lemons d’anatomie eomparée«.
Disse Forelæsninger bleve snart stærkt besøgte, ikke mindst paa
Grund af Cuviers sjældne Veltalenhed. Hvad der har almindelig
Interesse synes mig at være de Love, han udledte af sine
Undersøgelser, og de Anvendelser, han gjorde deraf.
Det vigtigste og mest almindelige Princip er Loven om
»Organernes Korrelation«. Sagen er ganske simpel. »Ethvert
organiseret Væsen danner et Hele, et eneste og sluttet System,
i hvilket Delene svare til hinanden indbyrdes og bidrage sammen
til den samme endelige Handling ved gensidig Indvirkning. Intet
af dets Dele kan forandre sig, uden at de øvrige Partier ogsaa
forandres« *). Et Eksempel herpaa er Aandedrætsorganernes
Forhold til de andre Organer hos de forskellige Dyreklasser. Hos
alle de Dyr, der have en begrænset Respiration, d. v. s. en Lunge,
hvortil Luften føres, maa der nødvendigvis finde en Cirkulation
Sted for at føre Blodet til Lungerne og bringe det i Berøring
med Luften. Dersom omvendt Cirkulationen mangler, som hos
Insekterne, kan Respirationen ikke være begrænset, men maa
foregaa overalt. Ligeledes forholde Graderne af disse to Funk-
’) ib. I; Lettre å Mertrud.
’) Se Whewell: Hist. of physiology and eomp. anat., chap. VIL
’) Recherches sur les ossemen Is tossiles, 4iéme édit. I, p. 178 ff. o. a. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
