- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
714

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tioners, Respirations og Cirkulations, Udvikling sig omvendt til
hinanden: jo - mindre den ene er udviklet, des mere maa den
anden være det. Fiskene, der skulle indaande den ringe Mængde
Luft, der findes i Vandet, have til &engæld et fuldstændigt
Blodomløb, medens dette hos Krybdyrene, der ere luftaandende Dyr,
kun er ufuldstændigt, i det Hjærtekamrene ikke ere adskilte, saa
at paa en Maade kun en Del af Blodet kommer under
Aande-drættets Indflydelse. — Et andet Eksempel er Forholdet mellem
Aandedræt og Blodomløb paa den ene Side og Bevægelsen paa
den anden: Jo raskere Bevægelse (som hos Pattedyr og Fugle),
des fuldkomnere Aandedræt og Blodomløb; er Bevægelsen
langsom og træg (som hos Krybdyrene) eller kan den finde Sted med
Lethed (som for Fiskenes Vedkommende), er Blodomløb eller
Aandedræt forholdsvis ufuldstændigt. — Af Fuglenes Flugt kan
i det hele alle Særegenhederne i deres JBygning udledes: Vingerne
fordre kraftige Muskler til Understøttelse og disse atter
veludviklede Bryst- og Skulderben til Støtte; til den livlige Bevægelse
svarer et livligt Stofskifte, altsaa et fuldstændigt Aandedræt og
Blodomløb, hvortil svarer en særlig porøs Lunge, hule Knogler etc.,
og en hurtig Fordøjelse. Til Bevægelsen svarer end videre en
særskilt Udvikling af den Del af Hjærnen, hvortil
Bevægelsesnerverne føre, o. s. fr. *).

Loven om Organernes Korrelation hvilede altsaa paa
Betragtningen af det hensigtsmæssige i Dyrenes Bygning.
»Organerne ere ikke simpelthen sammenstillede (rapprochées), men de
indvirke paa hinanden og bidrage alle sammen til et fælles Maal.«
Vi kunne ogsaa indsé, at dette maa være saaledes. »En passende
Harmoni mellem de Organer, der indvirke paa hinanden, er en
nødvendig Betingelse for Eksistensen af det Væsen, hvortil de
hører; dersom et af dets Organer blev modificeret paa en Maade, der
var uforenelig med Modifikationerne i de andre, saa kunde dette
Væsen ikke eksistere« *). Saaledes bliver Loven om Organernes
Korrelation nøjere set til Loven for Væsenernes Eksistensbetingelser.

Det vil sés, at vi ved denne klare og bestemte Opfattelse
af den dyriske Organisme som en afsluttet Helhed i Modsætning
til en blot mekanisk Sammenstykning ere ude over det 18de
Aarhundredes herskende Idé med Hensyn til dette Punkt. Det var

’) Se andre Eksempler i Flourens: Histoire des travaux de Cuvier.

*) Lejons d’Anat. comp. I, Art. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free