- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
716

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skrift af et Kranium af den siberiske Elefant, lykkedes det ham
imidlertid at vise, at den tilhørte en hel anden Art end den
nulevende, særlig end den indiske Elefant, et Resultat, der senere
blev bekræftet af en bedre Tegning, han fik tilsendt fra St.
Petersborg. Det blev herved fastslaaet, at der virkelig i tidligere
Jordperioder havde boet Arter, der nu vare uddøde — et
frugtbart og betydningsfuldt Resultat! Det var det, der bestemte
ham til de langvarige Undersøgelser og vedholdende Arbejder i
samme Retning, hvormed han siden beskæftigede sig; endnu 25
Aar efter erklærer han Afhandlingen om den siberiske Elefant for
at være det af alle hans Arbejder, paa hvilket han selv satte
mest Pris.

En Dag i 1798 blev der bragt Cuvier en Mængde
Dyre-knogler, der vare fundne i Gibsbruddene ved Montmartre, i Paris’
umiddelbare Nærhed. Han saa’ ved første Øjekast, at Benene
hidrørte fra fuldstændig ubekendte Dyr, og at der fandtes flere
Arter imellem dem. Men hvilket Arbejde at ordne en forvirret
og ufuldstændig Dynge af Knogler eller Stykker af Knogler,
hidrørende fra ubekendte Dyr, hvis Art skulde bestemmes! Hvor
vanskelig, ja umulig Opgaven maatte synes, faar man bedst et
Begreb om ved at gennemsé det Atlas med Tegninger af de
fundne Knogler, der senere fulgte med hans Værk herom. Cuvier
løste Opgaven med en Sikkerhed, der forbavsede hele den
civiliserede Verden.

Det var Loven om den organiske Korrelation, anvendt paa
Formen af Hvirveldyrenes Knogler, han benyttede hertil. Naar
nemlig alle Delene i det dyriske Legeme ere sideordnede paa en
saadan Maade, at enhver af dem svarer til enhver af de andre,
at Forandringer i Formen af én Del nødvendigvis medfører
tilsvarende Modifikationer i alle de andre, saa maa man — med
nøjagtigt Kendskab til disse gensidige Betingelser — ud fra
Fortnen af én Del kunne bestemme alle de øvrige. I et
kødædende Dyr maa nødvendigvis Sanseorganerne være indrettede
til at opspore, Fødderne til at gribe og fastholde, Tænderne til
at ihjælbide, Kløerne til at sønderrive og Fordøjelsesorganerne til
at fordøje Byttet. I et planteædende Dyr vil alt dette være
anderledes. Tænderne ere ikke skarpe, men knudrede eller
foldede, Tæerne ikke adskilte, Fordøjelses-, Bevægelses- og
Sanseorganerne indrettede væsentlig efter Fødens Beskaffenhed. Og
»underordnet under disse almindelige Betingelser eksisterer der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0728.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free