- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
718

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øgler *), Fiirben saa store som Hvalfisk 2); endvidere Drøvtyggere,
Rovdyr, Gnavere, Fugle, Krokodiller o. m. a.

Det Spørgsmaal frembød sig naturligt, hvorfor disse Arter
var uddøde, og hvorledes de vare bievne erstattede af andre.
Medens Cuvier var beskæftiget med sine Undersøgelser, forfulgte
dette Problem ham bestandig. Han gav sig — sammen med
Mineralogen Brongniart — til at anstille geologiske Efterforskninger
af Lagene i Paris’s Omegn (ved hvilken Lejlighed de saakaldte
Tertiærlag første Gang bleve undersøgte) og opstillede paa
Grundlag af disse en Teori — den eneste, han har opstillet, der ikke
ligefrem er en Generalisation af Kendsgerningerne. Det er Teorien
om de successive Skabelser. Der er i Følge denne tre tydelig
adskilte Epoker i Jordens Udviklingshistorie. De ere bievne afbrudte
ved voldsomme Revolutioner8), der have tilintetgjort den
dalevende Dyreverden og gjort Skabelsen af en ny Dyrebefolkning
nødvendig. Den første Epoke indbefatter Bløddyr, Fisk og
Krybdyr; i den anden optræder Pattedyrene, navnlig Tykhudene fra
Montmartre; i den tredje levede Mastodonten, Mammuthen,
Næshorn, Flodheste, Dovendyr o. a. Ingen af Lagene fra disse
Perioder indeholder Lævninger af Aber eller Mennesker; de
forekomme (i Følge Cuvier) aldrig sammen med nogen af de omtalte
Dyreformer. Det synes altsaa klart., at vi nu befinde os i en
fjærde Periode, karakteriseret ved Menneskets Skabelse. Han
kommer angaaende Menneskeslægtens Alder til et Tal, der omtrent
stemmer med det, der er angivet i den mosaiske Skabelseshistorie,
med hvis Inddeling i Dage eller Perioder Teorien ogsaa frembød
en overfladisk Lighed. Cuvier fremhæver selv dette og er
ingenlunde utilfreds dermed, om end han ikke, som han senere blev
beskyldt for, har søgt at opnaa dette Resultat ved Fordrejelser
eller Fortielser4).

Vi vide nu. at Cuviers Teori ikke er holdbar, og at han
havde for lille et Undersøgelsesomraade til at kunne drage
paa-lidelige Slutninger. Ogsaa hans Bestemmelse af Menneskeslægtens
Alder er efter al Sandsynlighed meget for lav. Allerede Aaret
efter Cuviers Død blev der i Knokkelhulerne ved Luttich gjort

*) Pterodactylus. J) Megalosaurus, Mosasaurus.

’) Nærmest Oversvømmelser, støttet paa, at Saltvandsdannelser altid følge

efter Ferskvandslagene.

4) Sé herom Compte rendu for 1837.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free