Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udvekslede, til alle de overflødige Ord vare udtømte. Han
udtalte da kort og tydeligt, uden al retorisk Prunk, det, hvorom
det drejede sig, hvad der talte for og imod, og »Diskussionen var
endt, naar han havde ophørt at tale« •).
Det forekommer mig ikke usandsynligt, at det var denne
Trang til tydelige og bestemte Afgørelser, der lod Cuvier
fastholde som Forklaringsgrund i Naturhistorien saadanne
metafysiske Principer, over hvilke man i andre Videnskaber var
kommen ud. Hvad menes der, siger han, med saadanne Udtryk
som Naturens Visdom, Godhed etc. Naturen er kun et Begreb,
en Abstraktion af alt det tilværende. Naar vi tale om Naturens
Visdom, mene vi da egentlig Skaberens. Den gennemførte
Planmæssighed i Organismernes Bygning viser os Tilværelsen af
oprindelige Hensigtsaarsager, af en øverste Intelligens, der ved
Skabelsen af Dyrene har udrustet dem med Betingelserne for
deres Eksistens. Ja, ligesom de enkelte Dele i Organismerne ere
korrelative, saaledes ogsaa med selve Organismerne indbyrdes, de
enkelte Arter i Forhold til hverandre: »De Væsener, som befolke
Jorden, bidrage sammen til at vedligeholde dens Tilstand. De
ere nødvendige for hinanden indbyrdes (som f. Eks. Byttet for
Rovdyret) og for det hele.......Man kan ikke tænke sig den
virkelige Verden berøvet en eller flere af de Klasser af Væsener,
der bebo den, lige saa lidt som man kan tænke sig det
menneskelige Legeme berøvet ét eller flere af dets Organsystemer« *).
— Ogsaa for Teorien om de successive Skabelser var
Gudsbegrebet nødvendigt, og Cuvier tog saaledes Tilflugt til en
Forklaring, som vi have sét Laplace afvise i Astronomien, og som
for øvrigt allerede Kant betegnede som utilladelig*).
Han hævdede yderligere disse Anskuelser over for visse
Retninger, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede gjorde sig
gældende inden for den naturhistoriske Forskning. Det var den
’) Pasquier: Élogo de Cuvier devant la ehanihre des pairs.
*) Dictionnaire des se. nat. - Art. Nature.
*) .Orden og Hensigtsmæssighed i Naturen maa forklares af naturlige
Aarsager og efter Naturlove, og her er selv de vildeste Hypoteser, naar de
blot ere fysiske, taaleligere end en hyperfysisk, d. v. s. Paakaldelsen af
en guddommelig Ophavsmand, som man i denne Hensigt forudsætter.*
— Kritik der reinen Yernunft, Kehrbachs l’dg. p. &88. — Se ogsaa
.ftber den Gebrauch teleologiseher Prineipien in der Philosophie*, Sämmtl.
W., herausg. von Rosenkranz und Schubert, filer Th.
“Tilskueren. 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
