- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
722

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

naturfilosofiske Ide om alt det skabtes Enhed, der, efter at være
udviklet i Tyskland af Schelling, blev antaget og anvendt af
for-I skellige Forskere, Zoologer og Anatomer1). Alle skabte Væsener,
mente man, udgjorde en Helhed og vare væsentlig ens og kun
forskellige i Graden af deres Udvikling. De højere Former
gentog de lavere under en mere udviklet Skikkelse. Ja, hele
Universet var en eneste stor Organisme, i hvilken Helheden afspejler
sig og genfindes i alle de enkelte Dele. Inden for hver enkelt
Organisme skulde enhver af Delene svare til Helheden; saaledes var
Hovedet paa en Maade en Gentagelse af hele Legemet:
Hovedskallen sammensat af Hvirvler repræsenterer Rygraden, Næsen
er Brystbenet, Munden er Maven, Underkæben er Armene,
Overkæben er Benene, Tænderne svare til Fingrene eller Neglene etc.
Bevægelsen gav i Tyskland Anledning til en Mængde
Undersøgelser og Spekulationer, for en stor Del af lige saa fantastisk
Art. I Frankrig antog den en mere ædruelig Karakter. Lamarck
hævdede i Overensstemmelse med Teorien den virkelige Overgang
mellem Arterne og fra det uorganiske til det organiske. Den
fortjænstfulde Zoolog G eoffroy Saint-Hilaire fremdrog en anden
Side. Han gik ud fra, at alle Væsener dannede en fortsat Trinrække,
uden Spring, med stadig Overgang fra det lavere til det højere. Dyrene
vare saaledes ikke skabte efter forskellige Anlægsplaner, men efter en
eneste, der var Enhed i Planen ligesom der var Enhed i
Kompositionen. Det var imidlertid ikke saa meget den virkelige Lighed,
hidrørende fra naturlig Udvikling, som den filosofiske, ideelle
Lighed, hvorpaa det kom ham an. »Enhver organisk
Komposition er en Gentagelse af en anden, siger han, uden i
Virkeligheden at være frembragt ved Udvikling og successiv Omdannelse
af en og samme Kærne« 2). Han studerede da Organerne ikke
med Hensyn til deres Hensigtsmæssighed, deres Nytte for Dyrets
Eksistens, men med Hensyn til deres Analogi, dels indbyrdes, dels
i Forhold til samme Organer i andre Dyr. Derved bliver
»Teorien om Analogierne« ham en Ledetraad, et Undersøgelsesredskab,
og han siger endog, at han kun i denne Henseende anbefaler
Brugen deraf3). Virkelig havde han ogsaa ved Hjælp af den
gjort forskellige værdifulde Opdagelser. Men Teorien havde dog

;) Som Kielmayer (før Schelling), Oken, Spix, Tieddemann, Meckel o. a.

’) Principes zoologiques, p. 61, Noten.

a) ib. p. 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0734.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free