Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et mere omfattende Motiv. »Det strømmer«, siger Geoffroy1),
»indtil Overvældelse over af Specialundersøgelser; lad os vise
Erkendtlighed mod dem, der saaledes have banet Vejen for os, men lad
os for øvrigt nyde godt af saa mange ophobede Skatte. . . Lad os
danne en virkelig Videnskab.« Han vilde da intet ringere end
omdanne Zoologien, lade, som han udtrykker sig, den filosofiske
Anatomi tage Plads blandt de »eksakte« Videnskaber. — Cuvier
vidste vel, at der bag ved alle disse Bestræbelser laa en Ide, der
stod i stik Modstrid med hele hans videnskabelige
Verdensanskuelse, nemlig Panteismen. Han kunde naturligvis ikke gaa
ind paa at ophæve den Klassifikation, der for ham stod som al
videre Forsknings urokkelige Grundlag, til Bedste for, hvad der
ikke med Urette forekom ham at være en ufuldbaaren og taaget
Teori. Da derfor Geoffroy i Anledning af en Afhandling, hvori
nogle yngre Naturforskere søgte at føre Blæksprutten tilbage til
Hvirveldyrtypen, triumferende tog dette Resultat til Indtægt for
sin Teori om Overgangen mellem Dyrerækkerne, mente Cuvier at
maatte tage til Genmæle. Saaledes begyndte den Diskussion
mellem de to Forskere, der blev ført i Videnskabernes Akademi, men
snart blev bekendt i en større Kreds og vakte saa almindelig
Opsigt, at endog flere Dagblade gav udførlige Referater deraf.
Cuvier begynder, karakteristisk nok, med at definere sin
Modstanders Begreber. Hvad skal man forstaa, spørger han,
ved de svævende Udtryk: Enhed i Planen, Enhed i
Kompositionen? Ved en Tings Komposition kan ikke forstaas andet end
de Dele, hvoraf den bestaar, ved Planen deres indbyrdes Ordning.
Hvis man nu ved Enhed skal forstaa fuldkommen Enshed,
Identitet, saa strider Teorien mod Sansernes simpleste Vidnesbyrd;
skal Enhed kun betyde Lighed, Analogi, saa er Teorien vel sand
inden for visse Grænser, men allerede udtalt af Aristoteles, altsaa
lige saa gammel i sit Princip som selve Zoologien. Skal man
tale om Plan, saa er der ikke én, men fire forskellige Planer,
nemlig én for hver af de store Rækker, som man forgæves vil
søge at sammensmelte. Ethvert Dyr har en Organisation, der
svarer til Hensigten med det, til den Rolle, det bør spille i
Naturen, uden Hensyn til nogen Ensartethed i Planen.
Over for disse Indvendinger gør Geoffroy gældende, at
Teorien om Analogierne ikke, strængt taget, angaar Organernes
’) ib. p. 29.
47*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>