Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oplevet dette, bør erindre, at Cuvier banede Vejen for Darwin,
som Kepler for Tyngdelovens Opdager.
Cuvier modtog i sit Liv en Mængde Hædersbevisninger
under de forskellige Regeringer. Han blev, som nævnt, Medlem
af Statsraadet og »Grand maitre« for Universitetet; han blev
Storofficer af Æreslegionen; kort før sin Død blev han
udnævnt til Pair og til Præsident for Statsraadet. — Han var i sit
Familjeliv hjemsøgt af Sorger. Af hans fire Børn døde de tre i
deres Barndom, det fjærde, en smuk og begavet Datter, i sit
22de Aar (1828). Tabet rystede Cuvier dybt; han søgte at
dæmpe sin Sorg ved ihærdigt Arbejde, men hans Glæde ved Livet
var fra det Øjeblik af forbi. Han døde 1832 efter et kort
Sygeleje, ramt af et apoplektisk Tilfælde, der lammede
Bevægelsesnerverne. Hans Hjærne vejede (i Følge Bérards Rapport) c.
halvanden Gang saa meget som et normalt Menneskes, og
Hjærne-vindingerne vare overordentlig talrige og dybe. —
Cuvier beskrives som en smuk Mand af et værdigt, noget
strængt Ydre, med blondt, krøllet Haar, høj Pande, livlige Øjne,
en temmelig stor Ørnenæse og en udtryksfuld Mund. Han havde
i sit Væsen noget koldt og afmaalt over for fremmede; men det
forsvandt, naar man kendte ham nærmere, og han var i høj
Grad tjænstvillig mod andre. Han var i alle Forhold bekendt for
den strængeste Retskaffenhed og for en ubøjelig, næsten
haardnakket Karakterfasthed. Han stod i Venskabsforhold til næsten
alle samtidige franske Forskere, ogsaa — og i Særdeleshed — til
Geoffroy Saint-tlilaire, i hvilket Forhold deres videnskabelige Debat
ikke gjorde noget Skaar.
Hans sidste Arbejde var en Række Forelæsninger ved
Collége de France over Naturvidenskabens Historie, der navnlig
gik ud paa at vise Sammenhængen mellem den videnskabelige og
den almindelige historiske Udvikling. De bleve stenograferede og
udgivne uden hans Medvirkning.
De tre berømte Forskere, hvis Liv og Værker i det
fore-gaaende kortelig ere bievne skildrede, frembyde adskillige fælles
Træk. En stadig og vedholdende Arbejden mod samme Maal;
en omhyggelig og samvittighedsfuld Undersøgelse af Enkelthederne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
