- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
727

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Johan Sverdrups Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan Sverdmps Taler.

Johan Sverdrup: Taler, holdte i Stortinget 1851—1881. København.

Gyldendalske Boghandel. 1882.

Öm Sverdrup gælder, hvad Bjørnson en Gang har sagt,
at hvis der er noget ved en Mand, og han er kommen til Skels
Aar og Alder, taler han i Grunden altid om den samme Ting.
Ikke at disse Taler have det samme Æmne eller trætte ved evig
Afliren af den samme Melodi. Langtfra! Der er maaske ikke den
Sag af Værd for Norges Udvikling, som ikke Johan Sverdrup har
givet sit vægtige Bidrag til at oplyse og føre fremad. Retspleje,
Hærvæsen, Kirke og Skole, alle have de nydt godt af hans
praktiske Blik og vidtrækkende politiske Kundskab; men gennem det
alt sammen slynger sig den samme Tanke: det norske Folks fulde
Selvstyrelse, dets Optugtelse til »Selvstændighedens Æresfølelse.«
Alt, hvad han paa de enkelte Omraader vil, peger mod dette.

Den rette Forstaaelse af denne Opgaves Storhed og af
Sverdrups Betydning for sit Folk vindes kun ved en Betragtning
af Norges politiske Udvikling fra 1851 til nu, men at give en
saadan er ikke min Sag; en kyndigere end jeg vil om ikke lang
Tid forsøge det her. i Tidskriflet. Kærnen i Sagen har dog
Sverdrup selv ramt, da han ved den Æresfæst, der i 1872 blev
givet for ham paa Kongsvinger, skildrede Modsætningen mellem
Fortid og Nutid saaledes:

»Grundlovens store Formaal var at bære Folket til et
højere Liv og lykkeligere Tilstande ved at kalde det til første
Deltager i Landets Styrelse. Den vilde et frit og med Frihedens
Goder velsignet Norge. Men Folket, der ikke kunde sige til
Danskerne: »giv mig mine fire hundrede Aar tilbage,« havde
mere af Begejstringens Tilløb end fa Selvstyrelsens Ævne; det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free