- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
728

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Johan Sverdrups Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

magtede endnu ikke til fulde sin største Qpgave, og da der altid
er Bejlere til Magten — den sidder aldrig Enke — overtog de,
der havde den væsentligste Del i Forfatningsværket, ogsaa at
være Folkets Stedfortrædere i Statsboet. Et sælsomt Syn, over for
Tronen repræsenteredes Folkemagten af kongevalgte
Embeds-mænd, et Embedsaristokrati fremgik som Førstegrøde af en
Forfatning, som vilde grundlægge et bredt Folkestyre.

Det gik — som det maatte gaa. Ejdsvoldsgerningen var
ikke gjort forgæves. Hvad vi havde faaet var en
»Interims-styrelse«, indtil Folket i Frihedens Skole, der vækker alle Ævner
og styrker alle Viljer, havde forberedt sig for sit Kald« *).

Dog alene stod Sverdrup aldrig i det norske Storting; han
havde fra først af et godt Rygstød i Ole Gabriel Ueland og
den Bondeflok, der fulgte ham. Men de norske »Bondevenner«
vare som de danske et Overgangsparti. De bares frem af
Landbefolkningens vaagnende Selvstændighedstrang, og deres Kamp for
at skaffe Bondestanden bedre materielle Vilkaar var sand og
berettiget nok, men deres Syn var for snævert, deres Maal for lille.
De vare ikke et Folke-, men kun et Bondeparti, og derfor fik de
aldrig de frihedselskende Lag af Bybefolkningen og de
universitetsdannede med sig. Paa den store Politik følte de sig usikre, og
de havde aldrig vovet for Alvor at rejse Fordringen om
parlamentarisk Selvstyrelse. Deres Uvilje mod Embedsaristokratiet var
blandet med en overtroisk Respekt for den sorte Kunst, det paa
Statsstyrelsens Omraade sad inde med og en hemmelig Mistvivl
om egne Ævner. Dette kommer klarest frem i Statsraadssagen.
Gang efter Gang faldt de kongelige Forslag om Statsraademes
Adgang til Stortinget for Bondepartiets Stemmer, og Grunden var
først og fremmest den, at man frygtede ikke mere at kunne staa
sig i Debatten, naar selve den sorte Skoles Mestre holdt deres
Indtog i Stortingssalen.

Sverdrup sluttede sig straks ved sin Indtræden i det
politiske Liv til dette Parti; han saa, at her var den sikre Grund,
hvorpaa hans Hus maatte rejses, men det slaar ikke fejl, at han
mangen Gang har følt sig som en fremmed blandt sine
Partifæller. Hans modige- Fremblik, der gik milevidt forbi, hvad
de andre øjnede, har sikkert tit forekommet dem mere som løse
Fantasier end som sund politisk Visdom. Men Sverdrup var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free