- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
729

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Johan Sverdrups Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mand for at opdrage sit Parti. Hvad man undrende rystede paa
Hovedet ad i det ene Storting, hørte inan med Opmærksomhed i
det andet og godkendte i det tredje. Og alt som
Stortingsoppositionen rykkede over fra Standsinteressemes til den moderne
evropæiske Liberalismes Grund, fik den voksende Tilslutning fra alt,
hvad der var vaagent og udviklingslystent i Folket.

Selvstyrelsen var i Sverdrups Tanker Politikens ene fornødne.
Han har ikke — som saa mangen anden — villet den som
Vaaben og Værktøj, for med den at slaa gamle Institutioner
ned og tømre nye op. Den var for ham ikke blot et Middel,
men Maalet selv. For sit Folk som for sit Parti var han først
af alt en Opdrager, og det, han som saadan vilde, var at føre
den Viljekraft, den Selvstændighedsfølelse og Virketrang, han for
længst i det mindre havde lært at kende hos Befolkningen, over
paa større Omraader. Ved at udvide Myndighedsomraadet og
skærpe Ansvaret vilde han kalde de hvilende Ævner frem og
skabe en bredere Opfattelse af Pligter og Rettigheder: Blikket
skulde gradvis højnes fra Hjemmet til Bygden, fra Bygden til
Landet.

At Sverdrup har tænkt sig den parlamentariske Styrelse
som det Maal, hvortil Udviklingen skulde naa, skinner klart
igennem paa alle afgørende Punkter, men selve hans politiske
Betragtnings Natur fører med sig, at han har maattet lægge den
største Vægt paa, at Udviklingen foregik i organisk Vækst, ikke i
Spring. Alt det én Gang vundne skulde grundig tilegnes, og
først naar der ud af denne Tilegnelse voksede en ny og højere
Stræben frem, kunde der være Tale om at gøre det næste Skridt.
Den parlamentariske Styrelse maatte bæres frem af Befolkningens
egen Trang og Ævne, ellers betød den intet for ham. Endnu
saa sent som 1880 siger han, efter at have defineret den Form
for parlamentarisk Styrelse, der synes ham at svare til Norges
politiske Udviklingstrin: »En fuldkomnere vilde for os komme

for tidlig og fremkalde, tænker jeg, umodne Frugter!«

Som de betydningsfuldeste Hjælpeled i Udviklingen
hen-imod Parlamentarismen har Sverdrup betragtet aarlige Storting
og Statsraademes Adgang til Stortinget. Den første af disse
Reformer gennemførtes allerede 1868, og med den indvarsledes i
Virkeligheden en ny Epoke i det norske Statsliv. Til den sidste
har Sverdrup knyttet endnu større Forhaabninger: han har i den
set Vejen til »Tingets Optugtelse til politisk Takt, Forstand og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free