- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
731

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Johan Sverdrups Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fædrelandsven. Der er fin politisk Visdom i hans Paavisning af
den nødvendige Sammenhæng mellem indre Selvstyrelse og
national Uafhængighedspolitik, og det er for en stor Del hans
For-tjæneste, naar den nationale Strømning og Frihedsbevægelsen ere
gaaede saa godt i Spand sammen hele Kampen igennem. Det at
Nationalfølelsen i Norge saaledes er fremtraadt som et Udslag af
Folkets naturlige Frihedsliv har blandt andet medført det
uvurderlige Gode, at den aldrig har faaet Lov til at slaa sig paa
Militarismen, paa Fæstningernes og Kanonernes Evangelium. —

Sverdrup er ingen Ynder af platonisk Politik. Han blæser
ad Særstandpunktemes Professorvisdom og ad alle ensomme Teorier :
>Den Repræsentant, som ingen Tilslutning har, han skulde lade det
Hverv fare. En Politiker uden Ma ft er en Uting.« Selv er han,
som han har sagt om Statsminister Stang, »en brændende Elsker
af Magten«, men vel at mærke af den sande Magt, ikke af
Magtens Skin. Ingen har bitrere end han haanet de Ministre, der
»komme hinkende efter Begivenhederne og Stemningerne«, ingen
har skaanselsløsere kaldt al afstængt Rutine og forloren
Fomem-hed ved sit rette Navn. Den mægtigste er for Sverdrup den, der
dybest forstaar sin Tid og tilmed er i Pagt med Fremtiden, men
om denne Forstaaelse véd han, at den er ikke at hente i
Studerekammeret eller paa Regeringskontorerne. Den vindes kun ved
under et nøje Samliv med Befolkningen at udlytte, hvor det
stærkeste og bedste i den bærer hen, og har nogen erkendt dette, og
dog vil forsøge at dæmme op derimod, svigter han i Sverdrups
Øjne sin politiske Pligt, og mere end det; han begaar den største
af alle Daarskaber. Ti overbevist, som Sverdrup er, om
Samfundets dybe Naturbetingethed, har han liden eller ingen Tro paa
Lovparagrafers og Regeringsforordningers Magt til at hæmme
Udviklingen. »Tidens Strøm,« siger han et Sted, — »en
Granitdæmning vil den bryde i skummende Vrede, en Papirskranke,
som Bestemmelser om et Lagting og lignende, overrisler den med
kold Spot og gaar videre« •). Selv regner han det for sin største
og egentlig eneste Ære, at have forstaaet Kaldet og haft Vilje til
at følge det: »Det har fra min første Indtrædelse paa den poli-

tiske Bane været mig forundt med den fulde Overbevisnings
Styrke og Troskab al leve og efler Ævne virke for det sejrende
i Folkets Liv, for det, som har ventet sin Dag,-den Dag, som nu
er i Frembryden« *).

’) S. 147.

*) Tale ved Æresfesten paa Kongsvinger 1874. (S. 741).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free