- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
732

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Johan Sverdrups Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Stortinget vil Sverdrup, at Norges ledende Statsmænd
skulle dannes, og derfra skulle de igen virke udviklende og
opdragende paa Nationen. Stortinget er for ham »den store
Oplysningskilde for de stemmeberettigede og de politisk myndige i
vort Land«; i det »skal al Magt samles«, ti ingensteds skønnes
som dér, hvor Udviklingen bærer hen. Og ligesom han sér den
bedste Opdragelse til Magten i et nøje Samarbejde med Folkets
Tillidsmænd, saaledes vil han, at en Minister altid gennem
Stortinget skal holde sig i levende Forbindelse med Befolkningen og
atter paavirke den ad samme Vej. Han har selv i begejstrede
Ord skildret sit Magt-Ideal: »Hr. Statsraad, kom De herind, vær
en Mand, anlæg Deres Forslag paa det sande og rette, og paa
det, som er stemmende med Tidsaanden — den mægtigste af
alle allierede —, det som tilsigter Folkets Vel, og som aldrig
glemmer dets Selvstændighed og Ære, og De kan være sikker
paa, at De vil regelmæssig gaa ud af denne Sal som Sejerherre
og med den gode Bevidsthed, at De har tjænt Norges Land, som
ingen Statsmand før Dem! Hr. Præsident! jeg mener, at det
Ord, som tales her — naar det har Værd i sig selv —, det naa’r
langt, og det høres vide, og dér, hvor det slaar ned som gylden
Sæd, dér ligger det ikke uden en Gang at spire, — det skal
kommende Slægters Arbejde vise.«

Man har kaldt Johan Sverdrup »radikal«, og
Partifanatismen har behaget sig i at fremstille ham som en
Samfundsstormer af den rødeste Lød. Intet kan være mere usandt. Selv
hvor han føler stærkest — paa den konstitutionelle Udviklings
Omraade —, er han det støtte Fremskridts — ikke Omvæltningens
— Mand. Snarere kunde man til Tider bebrejde ham for stor
Forsigtighed, saaledes naar han i Begyndelsen af sin politiske
Løbebane tøvede med at slutte sig til Forslaget om
Statsraad-ernes Adgang, og naar han senere hen tog Afstand fra den
almindelige Stemmeret. Endnu stærkere træder dette frem over
for de saglige Spørgsmaal: han har sandelig snarere rokket for
lidt end for meget ved det bestaaende Samfund. Kun paa ét
Omraade — Retsplejens — har han villet reformere fra Grunden:
han er her Juryinstitutionens konsekvente og energiske Talsmand.
Ellers vil han overalt kun forholdsvis mindre Udbedringer af det
bestaaende, og med Undtagelse af hans til alle Omraader
rækkende Stræben efter at fremme Selvstyrelseselementet og give alle
Institutioner et folkeligere Præg, finder man i hans fagpolitiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free