- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
733

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Johan Sverdrups Taler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Taler ingen af Nutidens store Reformtanker. Han tager Ordet
for Menighedsraad, men afviser direkte Tanken om Stats og
Kirkes Adskillelse; han ivrer mod Forslaget om at
Skolekommissionernes Formænd skulle være Medlemmer af Statskirken, men
har intet Ord tilovers for den konfessionsløse Skole, og saa
fremdeles. Det sociale Spørgsmael beskæftiger ham ligeledes i
mærkværdig ringe Grad. Visselig mangler det ham ikke paa Sympati

for de fattige og forsømte Lag i Befolkningen, men det er ikke

blevet ham klart, at »Mavespørgsmaalet« for dem nødvendigvis

maa staa i første Række, og at Selvstyrelse og Oplysning højst
kunne komme i anden.

Sverdrup fordrer kun, hvad han véd kan gennemføres
inden .for det bestaaende Samfunds Ramme, men til Gengæld
sætter han al sin Ævne ind paa Fordringernes Opfyldelse. Der er i
disse Talers rolige og beherskede Form en sikker Magtfølelse og
en ubøjelig Vilje. Han véd nøje, hvor langt hans Arm rækker,
og har forud afvejet sin og’ Modstanderens Styrke. Deraf hans
smittende Sejersvished, der bryder frem i Ord som disse: »Et

vakt og kraftigt Folkevirke, det lader sig ikke en Gang dæmpe
af noget absolut Veto; med fast Vilje fører det Nationens
Meninger og Hjærteanliggender igennem, trods hvad der staar i
Grundlovsparagrafer om Vetoet, ja om det absolute Veto var
nævnt i hver eneste af Grundlovens 112 Paragrafer«1). Som
han vil Maalet, vil han ogsaa Midlerne: han har nøje vidst, hvad
der maatte falde, for at hans Idéer skulde naa frem, og han har
traadt det ned uden Skaansel, men selve hans Ødelæggelsesværk
bærer Spor af hans Respekt for det bestaaende: han har skaanet alt,
hvad skaanes kunde, og intet angrebet og tilintetgjort til Unytte.
Ogsaa i hans Taler viser denne strænge Økonomi i Krigsførelsen
sig; hvast rammer han hvad rammes skal, men han nægter sig
alle Smaavittigheder, alt unødigt Drilleri. —

Det er en lidt tung Bog, Johan Sverdrups Taler. Der er
forholdsvis lidel af det krydrede, poinlerede, som moderne
Læsere kun nødigt savne. Ogsaa vægtigere Anker kunde vel
rejses. Det er langfra altid, at Formen har faaet Bugt med
det stridige Stof, og det hænder slundum, at Kredsløbet, det
levende og forbindende i Talen, stopper op, saa Dele af den
komme til at ligge underligt hen til en Side, ligesom dødt Kød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free