- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
742

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Andet Kapitel af Jonas Lies nye Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ja, hvem skulde hun nu have, — Marianne Borg? Eller
rettere, hvem vilde hun tage?

Det var det stille, dybt i Forundringen og Formodningen
’tilbagetrængte Spørgsmaal, som svævede om i den bedrøvede
Luft over Kisten og Granbaret nede paa Borg og alt der var
begyndt at hviskes og blinkes mellem to og to af de røde
Ansigter henne ved Kransekagen og Portvins- og Maderaglassene.

Og bag efter, man gik vinøre omkring i Værelserne, havde
man alt et helt Sæt af Kombinationer i Stand, — mærkelig nok
■uagtet hendes kun fire og tyve Aar alle sammen med temmelig
middelaldrende, endog tilaarskomne Mænd, naturligvis af Egnens
første.

Hvorfor det heller skulde være med Enkemænd og ældre end
med Sønnerne, kom der ingen Rede for; det lod kun til at
frem-gaa af et Slags Fælledsinstinkt. Hun var saa forstandig og
koselig at tale med. Saadan leende halv dulgt, snurrede hun, naar
hun vilde, baade Hode og Hjærte rundt paa en gammel Kavaller,
og det var sandelig ikke for den gamle envise Ulk af en Skippers
Skyld, at baade den ene og den anden af Omegnens graahaarede
og skaldede Koryfæer saa flittig havde taget op paa Borg!

Vaarluften og Søndenvejret havde taget alvorlig paa Føret.
Det laa godtsom blot med en Strime af Sne og Is i den ene
Side af Vejen, saa Slædemejen gik bar i Sandet, og det gnurede
og uléde lange Stykker.

I Bredslæden med den store brune for, de med sort
om-vundne Dombjælder og Bjørneskindsfælden kørte Mads Foss paa
Fossegaard. Ved Siden af ham sad hans Datter Marianne med
et tæt sort Slør for Ansigtet. Hun havde uvægerlig staat paa
at komme hjem fra Borg straks.

Hesten havde trukket med uformindsket Fart over
halvanden Mil, og mange Ord var der ikke vekslet mellem dem under
Vejs. Hun forstod, at han var tilfreds med at faa hende hjem
igen, det passede jo ogsaa saa for ham i alle Maader i det store
Hus . . .

Hun skimtede fra Siden i sin Far’s Ansigt. Haaret og
hans korte Kindskæg var sølvhvidt nu; det saa’ saa godmodig og
jovialt ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free