- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
743

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Andet Kapitel af Jonas Lies nye Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hun havde altid syntes, det var saa strængt, da hun var
Barn, haft saadan Angst for det . . . Den var gaat bort mere
og mere i Opvæksten, efterhaanden, som hun lærte sig til at
ooa-gaa og besnakke det . . . En Del af Kulisserne faldt, den Gang
han bad og tryglede og saa til Slut tvang hende over til Borg...

Hun gøs over den mørke, bilre Ubøjelighed, som kunde
komme op i ham; — den havde sat sit Mærke i alle Børnene ...

Hans Ansigt kom just for hendes Erindring, tydeligt som i
en Vision, kraftigt, sorthaarel, rødt ophidset, — hun var liden
da! . . . den Gang Mo’r saa med ét havde sendt Anne Barnepige
paa Porten. Han gik endnu med Rejsehuen paa, som han var
kommen lige fra Hovedstadsmarkedet, og ravede og tordnede og
slog Huen i Testellet. Mo’r fik Krampe inde i Stuen, og vi blev
skydset oven paa; — og stakkars Bror Henrik rasede og spændte
med Hælene i Sovekammerdøren . . .

— Saa sad hun bag Sløret de to Mile som i Drømme ved
alt det, som saa pludselig var overgaat hende.

Og hun kørte fort i Tankerne, fortere og fortere . . . undaf
noget, som bestandig jog efter og vilde mælde sig, og som ogsaa
et Øjeblik indhentede hende . . .

Tankerne kørte fra det igen. Det var noget helt nyt, hun
nu skulde ind i — fra Gaarden og Stellet og — Ægteskabet
der . . . Det var, som hun pludselig var sluppet ud af en
Gravkælder; hun havde virkelig el Øjeblik tænkt, at hun skulde være
med ham did ogsaa!

Og nu var hun kommet slig fra det! . . .

Hun hadede at tænke paa alt der, — Kørene, Hestene,
Værelserne, Folkene. Faderen og Skifteretten fik styre med
Gaarden og det økonomiske. . .

Hun skulde igen gaa som Datter hjemme, — notabene nu
som en Datter, der ejede noget selv. . .

— Den samme Sneskavl, som man maatte vare sig for,
laa endnu altid i Svingen op til Fossegaardsgrinden der hjemme
med Kanten af Sneplogen kørt langt ind i sig. kun lidt højere
eller lavere, eftersom Vinteren var. Den voldtes af de to
atten-loms Stokke, som stak Enderne ud tvært over hverandre ved
Grøften som en Gaardshilsen og stiltiende Reklame om
Fosse-gaardsskogen, hvad enten de nu vidnede sandt eller løj ...
Sandhed havde det nu vel været en Gang, — hun havde aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free