- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
755

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Herman Bang: „Ord“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vilhelm.
Jeg?...

Elna (rejser sig, staar støttet til Kaminen).
Eller rettere — den eneste Fødselsdag, jeg har fejret...
Tofte — jeg har været midt i en Krise.... Ja — De vil ikke
forstaa det... men Ensomheden deroppe og en hel Del andre
Ting foruden har vel hjulpet til at kalde det frem...
Det er forfærdeligt, naar en Kvinde begynder at sige
til sig selv, at hun ikke mere er ganske ung...

Vilhelm.
25 Aar.

Elna.
Aa —- det kommer ikke an paa Aarene alene... Jeg har
set den første graa Skygge gaa over mit Ansigt — aa ja — De
behøver jo ikke at kalde det Skyggen af Alderen, som kommer —
kald det kun høfligt Skyggen af Ungdommen, der flygter... men
en Skygge er det....
(heftigere) De forstaar ikke, hvad det vil sige at føle, at det
frodigste af Livet er lagt hensigtsløst forbi — at man for
hver Dag, der gaar, bliver gammel, og — ikke og gaar glip af
sin Bestemmelse. Manden kan ikke fatte denne Fornemmelse af
Unyttighed — at alt er tomt og graat....
Det brød ind over mig den Dag... Hele Tomheden af
det, der er gaaet... du gode Gud — dette Liv, hvor man rejser
fra København til Hellebæk og fra Hellebæk til København med
Middage og Spilletimer og Visiter og tresindstyve Baller i
Sæsonen og saa »flirtation« med Øjnene bag en Vifte og tout le
reste — og saa det, som kommer, der er skrækkeligere endnu. —
Det var som en bitter, forstenet Fortvivlelse...

Vilhelm.
Og alt det, som var »gaaet«, kalder De bare »flirtation«.

Elna.
Ja kun »flirtation«.

Vilhelm.
Ja saa.

Elna.
Den Dag, Tofte, gik jeg om i en Stemning saa hjælpeløs
— at et Haandtryk bragte mig til at græde... vilde have bragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free