- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
768

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. V. Pingel: Til J. C. Schiødtes Livshistorie og Karakteristik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Svanemosegaard, ved Ladegaardsaaen lige over for
Blaagaards-vejen. Hans Studereværelse, hvor saa mange uforglemmelige
Arbejder ere udførte, var et til begge Sider halvmørkt Kvistværelse
med skraa Vægge. I Midten faldt Lyset gennem et særdeles
bredt Vindue ind over Arbejdsbordet med Mikroskopet og
Tegne-rekvisiterne. Naar man kom til ham om Aftenen, skød han
gærne straks sin Tegning eller sit Manuskript til Side, aabenbart
glad- ved efter Dagens flittige Arbejde at hvile sin Tanke ved at
vende den mod andre Æmner, og var der nogen, som ikke
manglede Stof til Samtale, saa var det Schiødte. Naar jeg
undtager den abstrakte Filosofi, der ikke kunde glæde sig ved hans
Sympati, og de strængt matematiske Videnskaber, som jeg tror
han var temmelig fremmed for, var der næppe det Æmne, som
ikke havde draget hans Forskerblik til sig. Livets Spil lige fra
den mikroskopiske Celle til de højeste og mest sammensatte
Virksomheder i Menneskesamfundet var det vidtstrakte Felt for hans
Interesse, og den dybe Forstaaelse, som han havde tilkæmpet sig
paa et snævrere Omraade, var ham en Nøgle, der alle Vegne
lukkede op. Schiødte havde paa sine Rejser set overordenllig
meget og talt med de forskelligste. Mennesker; han besad den
smukke Egenskab ikke at undse sig ved at belæres selv af den
ringeste, der jo dog altid har et Livsomraade, hvor han er den
erfarne og vidende. Det Tiltrækkende ved Schiødtes Samtaler
laa efter min Mening især deri, at baade det store og det smaa
kom til sin Ret, at Overblik og Indblik gik Haand i Haand. Her
var baade den friske, umiddelbare Anskuelse, der gav hans
Skildringer en saa poetisk Glans, og den dybe videnskabelige
Sans for Loven, der behersker Fænomenerne. Paa sine Rejser
havde Schiødte beskæftiget sig meget med Kunstens store Værker,
og det var et Æmne, som han i sine Samtaler hyppigt vendte
tilbage til. Jeg vil her minde om den skønne og aandfulde
Afhandling i det Letterstedske Tidsskrift, hvor han lader den
Ud-foldning, der gaar gennem Dyreverdenen opad til
Menneskeformen , finde sin Fortsættelse og Afslutning i Kunstens, særlig
den græske Plastiks Idealisering af det menneskelige Legeme. I
Digtekunstens Verden var Schiødte særdeles vel bevandret; der
var næppe mange af Verdensliteraturens store Digtere, som han
ikke havde stiftet et indgaaende Bekendtskab med. Højest af
alle skattede han Göthe, denne Naturforskernes Digter, hvis
formende Kraft opfyldte ham med Beundring, og hvis mildere Panteisme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free