Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. V. Pingel: Til J. C. Schiødtes Livshistorie og Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stemmede med hans Verdensanskuelse og Religion. Man har talt
meget om Schiødtes Uvilje mod Darwinismen, og jeg har hørt
den Forklaring, at Schiødte ikke vilde anerkende den moderne
Naturvidenskabs genialeste Tanke, fordi han ikke selv havde
fundet den. I denne Motivering ligger der efter min Mening en
stor Uretfærdighed, idet man ikke sætter sig tilstrækkeligt ind i
vor Tids ældre Naturforskeres hele Tankesæt. Fra Ungdommen
af beskæftigede med at udrede Arter, Slægter. Familier, kort den
hele naturlige Systematik havde de vænnet sig til at betragte
Arternes Varieren som bundne inden for visse Grænser og deres
Oprindelse som en mystisk Akt af Naturens Kraft, utilgængelig
for den menneskelige Forskning og Erfaring, og saa kom
pludselig Darwin og rev det mystiske Slør bort og kastede sin Teoris
grelle Virkelighedslys ind i den lukkede Helligdom og lærte, at
den hele store Gaade kunde løses ud fra saa simple
Forudsætninger som Eksistenskampen og de til denne bedst udrustede
Individers Udsigt til at overleve de øvrige og forplante Slægten,
mærket med deres egne Ejendommeligheder og Fortrin. Jeg
husker, at en ældre Botaniker, ikke mange Aar efler
Darwinismens Fremkomst, ytrede til mig, at, hvis den nye Lære var sand,
forekom det ham ikke mere værdt at leve. Dette synes mig at
være et vægtigt Vidnesbyrd om, at de ældre Naturforskere ikke
blot havde en videnskabelig Position at opgive, naar de skulde
opgive Arternes Uforanderlighed, men at de maatte oprykke
en dybt rodfæstet Følelse, næsten et Stykke Religion af deres
Selv. Hertil kom nu for Schiødtes Vedkommende det, at han
næppe nogen Sinde har gjort et dybere Studium af de
fossile Dyreformer, hvis fragmentariske Tilstand og hypotetiske
Behandling sikkert kun har haft liden Tiltrækning for hans Natur,
dels at den nye Teori, hvor herligt et Hjælpemiddel for
Forskningen den end afgiver under Besindighedens Kontrol, uden denne
Tøjle utvivlsomt indeholder en Fare for, at Zoologien skal glide
ned i et Uføre af Løshed og Fantasteri. Men Schiødtes
Opgave var netop hele Livet igennem at hævde den strænge,
ædruelige Forsknings Ret. Jeg kan ikke forlade dette Punkt om
Darwinismen uden at anføre, at Schiødte en Aften under sin
sidste Sygdom temmelig umotiveret, forekommer det mig, af den
forudgaaende Samtale ytrede Ord, der for min Erindring lyde
saaledes: »Dyreformerne ere historisk fremgaaede, den ene af den
anden; derom kan der ingen Tvivl være; det er kun Maaden, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
