- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
776

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forbindelser, som han fandt farlige, og Msgr. Affre var i sin
hele Optræden en Bourgeois, der savnede det Tilhold i det højere
Aristokrati, der i mange Tilfælde havde givet Msgr. Quélen en
betydelig Magt. Naar denne legitime Hofbiskop var krænket over
et eller andet, trak han sig tilbage i en kold Fornemheds Skal;
men samtidig signaliserede han til sine aristokratiske Venner.
Medens han selv blev siddende rolig og ubevægelig i sit Palads, satte da
disse Meningsfæller ved Hove Himmel og Jord i Bevægelse for at
skaffe en saadan Vending i Tingene, at den vrede Akilles med
Ære kunde gaa ud af sit æi kebispelige Telt for atter at lade sin
fornemme Værdigheds Sol skinne ved Hoffesterne. Overgangen
fra Msgr. Quélen til Msgr. Affre blev dog mindre, end man havde
ventet; ti den sidste havde ikke for intet været Elev i Saint
Sul-pice. I denne Skole, hvis Devise var: »det;gode gør ikke Larm,
og Larm gør ikke godt«, havde Affre lært en ængstelig
Tilbageholdenhed; de, der havde ventet, at den nye Ærkebiskop skulde
kaste sig ind i Kampen og personlig lægge sit Lod i Vægtskaalen,
fik derfor snart at sé, at de havde forregnet sig. Msgr. Affre afskyede
ligefrem offentlig Paatale af Kirkens Trængsler. Han fandt, at
det var uværdigt for en Biskop at indlade sig paa en saadan.
Det højeste, han kunde være med til, var en skriftlig Henstilling,
der kun blev læst af rette Vedkommende.

Forholdene drev imidlertid den nye Ærkebiskop ud af denne
forsigtige Stilling, og de bragte snart ham og Dupanloup sammen.
En Ærkebiskop af Paris kunde ikke i Længden være tjænt med
at leve paa spændt Fod med en Mand som Helten fra Rue Saint
Florentin, og Superiøren for Saint Nicolas kunde kun med
Deltagelse sé, at Msgr. Affre med Iver tog fat paa den Ordning af
Undervisnings væsenet, som hans Forgænger, halvt af Ladhed, halvt
med en Hofmands Foragt for Kundskaber, saa grundig havde
forsømt. For at ophjælpe de teologiske Studier udnævnte Affre
et nyt teologisk Fakultet ved Sorbonnen, og Dupanloup overtog
Pladsen som Professor i gejstlig Veltalenhed. Han havde
imidlertid næppe faaet begyndt paa sine Forelæsninger, før Sygdom
tvang ham til at afbryde dem. Da han under et Ophold i Rom
havde samlet legemlige Kræfter og hentet sig den teologiske
Doktorgrad for en Afhandling om det ufejlbare Læreembede, blev
de vel optagne igen, men kun for efter kort Tids Forløb at afbrydes
for stedse. Som Indledning til en Forelæsning over Kirkefædrene
drøftede nemlig Dupanloup Geniet, dets Magt og dets Afmagt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free