- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
777

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og ved den Lejlighed kom han ogsaa til at tale om Voltaire.
Han henviste til Filosofen fra Femeys Ord til Thiriot: »Mentez,
mes amis, mentez«, og føjede til: »kunde Fénelon ikke snarere
sige om saadanne Folk end om sin Tids Spinozister og Panteister:
det er ikke en Sekt af Filosofer, men af Løgnere?« Mange af
Tilhørerne klappede, men enkelte peb, og det hele Optrin fik et
Efterspil i Aviserne. Indignationen over en saadan Udtalelse fra en
af Sorbonnens Lærestole var saa stor, at Dupanloup maatte
trække sig tilbage. Men nogen Tid efter udnævnte Msgr. Affre
ham til Generalvikar i Paris. Den forsigtige Ærkebiskop begyndte
nemlig at sé, at Sneglehus-Stillingen ikke i Længden lod sig
hævde, naar Kirkens Interesser stod paa Spil, og ved at gøre
Dupanloup til sin Generalvikar vandt han en smidig og taktfuld
Kampfælle i de Sammenstød imellem Kirkens og Voltaires Sønner,
som vare i Færd med at trække op.

Den store Revolution havde tilintetgjort Præsteskabets
Indflydelse paa Skolen, og efter Aaret 1808 havde det franske
Universitet ubarmhjærtig undertrykt alle de frie Skoler, som
Præsterne havde bragt til Veje. Som en Føl :e heraf blev
Universitetet Genstand for de heftigste Angreb; Lamennais kaldte dets
Skoler »Plantesteder for Ateismen« og »Forgaarde til Helvede«.
Under det yderlig reaktionære Ministerium Villéle var Frayssinous
bleven Stormester tor Universitetet, for at han skulde gøre denne
Institution mere »kristelig«, og skont han ikke udrettede meget i
den Retning, gjorde han dog de liberale saa ængstelige for en
klerikal Reaktion, at Liberalismen satte Undervisningsfriheden paa
sit Program. Derfor regnede ogsaa Lafayetle i den Proklamation
til Parises Indbyggere, som han udstedte i Juli-Dagene,
Undervisningsfrihed med til Folkels Fiobringer, og det nye Charte fik
en Løfteparagraf, der stillede en Lov om denne Frihed i snarlig
Udsigt. Det var dog Gejslligheden, som først mødte med Krav paa
Opfyldelsen af Chariots Ord. Lamennais forlangte i »L’Avenir«
en hurtig Udførelse af denne Løfteparagraf, og da Rektoren ved
Gymnasiet i Lyon vilde forbyde Stadens Præster at give deres
Kordrenge gratis Undervisning, aabnede to af »L’Avenirs«
Medarbejdere, Lacordaire og Montalembert, for at minde om Chartets
Løfte, i Paris en Friskole, der imidlertid efter faa Dages Forløb
blev lukket af Politiet De to Lærere blev vel dømte til en Bøde
paa 100 Francs, men ved Forsvaret for Domstolene havde de
faaet Lejlighed til at bringe Liv i Spørgsmaalet om Undervisnings-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0789.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free