- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
778

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

friheden. Da Guftot blev Undervisningsminister i Slutningen af
1831, skyndte han sig derfor med at fremlægge en Lovr der ordnede
Elementarundervisningen paa en sqadan Maade, at Præsternes
frie Elementarskoler for Fremtiden kunde kappes med
Statsskolerne; men den højere Undervisning blev ikke ordnet den
Gang. Først i 1830 fremlagde Guizot et Forslag herom. Det
hlev med stor Varme forsvaret, af Saint-Marc Girardin, der blandt
andet mindede om, at Voltaire, da .lesuiterne blev udjagne, havde
beklaget deres Skæbne paa Skolernes Vegne; »ti,« sagde han,
,»de opdrog Ungdommen under Konkurrence med Universiteterne,
og Kappeskrid er en god Ting.« Under Forhandlingerne om
Guizots nye Skolelov angreb Mænd af Venstre, som Arago, Dupin
og Lamartine, Universitetet, fordi det i deres Øjne var et Redskab
for Despotismen, og fprdi det formentlig kun sørgede slet for den
moralske Opdragelse, og det saa’ et Øjeblik ud, som om Skoleloven
kunde føres igennem. En af de deputerede vilde imidlertid gøre en
Tilføjelse til den, saa at Jesuiterne og andre af de ikke anerkendte
Kongregationer bleve udelukkede fra at oprette Skoler, og for at
hindre en saadan Krænkelse af Ghartets Ord maatte Regeringen
lade Forslaget falde. 1 1841 kom Sagen atter for; men
Under-yisningsloven i det Aar gik ud fra et ganske andet Synspunkt
end .Loven frg 18$6. Den Gang hed det, at Charlet vel
principielt havde givet Undervisningsfrihed, men at Staten havde Ret
til at øve en absolut Indflydelse paa Ungdommens Opdragelse.
Og ikke nok derwed. .Det nye Lovforslag vilde ogsaa stille de
smaa Præsteseminarier, der hidtil udelukkende havde været ledede
af Bisperne, ind under Universitetet.

For at udforske Kongens Stemning over for dette mere
radikale Forslag søgte Affre Avdients hos Louis Philippe. Han
bragle straks Skoleloven paa Bane, men Kongen vilde ikke tale
qm den. »Hr. Ærkebiskop,« $agde han, »De skal afsige en
Kendelse imellem min Kone og mig. Hvor mange Lys hører der til
et Bryjlup? Jeg mener, at seks Lys er nok; min Kone vil have
tolv. Jqg husker, at der ved mit Bryllup i min Svigerfaders Sal
kun var geks Lys.« — »Der ligger ikke megen Vægt paa. om man
tænder sejes eller tolv Lys ved et Bryllup; men vil De ikke høre,
,hvad jeg har at sige om et mere alvorligt Spørgsmaal?« — »Det
er et ipeget alvqrjigt Spørgsmaal.,« svarede Kongen; »det sætter
Splid i min .Familie; min Kone paastaar, at hun har Bet; jeg
mener, at hun ,ftar Uret.« Ærkebispen indlod sig ikke videre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free