- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
779

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

herpaa, men bragte atler Undervisningsfriheden paa Bane. »Men
mine Lys, mine Lys,« gentog Louis Philippe. Affre lod, som om
han ikke hørle disse Ord, og blev ved at lale om det Spørgsmaal,
der havde sat Landet i Bevægelse. »Nuvel,« raable da KoDgen,
»jeg vil ikke liave edeis UndervisningsfrLhed; jeg holder ikke af
de kirkelige Skoler, hvor man alt for godt lærer Børnene det
Vers af Magnificat: Han har nedstyrtet de mægtige fra deres
Sæde!« Ærkebispen rejste sig op, bukkede og gik med Følelsen
af, at Kongen ikke vilde yde Kirken Hjælp under denne Kamp.

Det nye Lovforslag kaldte efterhaanden mange af de franske
Bisper frem paa Arenaen. Bladene \are fulde af Protester fra
det vrede Episkopat, og Aflie sendie Kongen en konfidentiel
Skrivelse, i hvilken han udtalte sig imod Universitetets Monopol.
Det klerikale Blad »L’Univers«, der med stor Utrættelighed
angreb Universitetet som et Værn for Ugudelighed og
Rygges-løshed. fik fat i Ærkebiskoppens konfidentielle Memoire og
aftrykte den. Ved denne Tid kom Grev Montalerubert, der tidligere
ved Besøg hos O’Connell og sine Slægtninge i Belgien havde sét,
hvad Agitation kan udrette, tilbage fra et Ophold i England, hvor
Cobden havde dannet sin Ligue mod Kornloxen1). Og han
besluttede at bruge, hvad han havde lært i Udlandet. Med
Undervisningslriheden som nærmeste Maal dannede han et katolsk
Parti, lil hvilket blandt andre Dupanloup sluttede sig, og som
Pair af Frankrig bestemte han ved første Lejlighed at ville slaa et
Slag for Skolesagen i Pairskammeret. Han vilde ikke vente,
indtil «elve Spørgsmaalet kom for, og baade Venner og Fjender
vidste, at han vilde tage Ordet under Debatten om de
hemmelige Fonds, som plejede at give Anledning lil storpolitiske
Forhandlinger.

To Dage før han skulde have Ordet, modtog han et Brev
fra Dupanloup. »Hr. Greve!« saaledes begyndte Brevet, »tillad
mig al sige Dem, hvad jeg tænker med Hensyn til Deres Stilling
i Kammeret. Vore Modstandere haabe paa, at De skal blive
irriteret, og de ville drage Fordel deraf. De vil have en stor
Fordel, hvis De kan forbavse Verden ved Selvbeherskelse,
Maade-hold, alvorlige Advarsler og tæmmede Trusler. Kun faa Ord; en
stærk, jævn og maadeholden Indsigelse.« Dupanloup var nemlig
fuldstændig enig med Montalemberl i at kræve Undervisnings-

’) Se ov«n for S. 131 dg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free