Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frihed, men han havde endnu ikke forsonet sig med den
agitatoriske Voldsomhed, som var Montalemberts Styrke. Det var dog
forgæves, at. ville have en Agitator som Montalemberl til at tale
med samme Forsigtighed som en Elev fra Saint Sulpice. I den
Tale, som den unge Greve holdt den 16de April 1814, sluttede
han med de berømte Ord, der vandt Genklang i det hele katolske
Frankrig: »Vi ville ikke være Slaver midt i et frit Folk; vi ere
Martyrernes Efterfølgere, og vi skælve ikke for Julianus Apostatas
Efterfølgere! Vi ere Korsfarernes Sønner, og vi vige ikke for
Voltaires Sønner!« Over for en saadan Veltalenhed forsvandt
alle Dupanloups Betænkeligheder, og hans senere Virksomhed
aflægger umiskendelige Vidnesbyrd om, at han selv som Taler
og Skribent har uddannet sig efter- den katolske Agitators
Forbillede.
Montalemberts dristige Ord i Pairskammeret frembragte en
stor Bevægelse i hele det katolske Frankrig. »De franske
Katoliker,« skrev Greven selv kort i Forvejen til en Ven, »ere talrige,
rige og agtede; de mangle kun én Ting — Mod. Hidtil har del
at være Katolik i det sociale og politiske Liv sagt det samme
som at staa uden for alt, at gøre sig selv saa liden Ulejlighed som
muligt og at stole paa Gud for Resten. Vore Dages Katoliker
have, især i Frankrig, én herskende Tilbøjelighed og én særlig
Funktion: del er Søvnen. At sove godt, sødt og længe, og efter
et Øjeblik at have været vaagen, snarest muligt at sove ind igen;
det har hidtil været deres Politik.« Men hans Agitation ændrede
hurtig Forholdene. To Maaneder efter hans Tale i Pairskammeret
skrev Lacordaire til Mdme Swetchine: »Bisperne tale nu om
Frihed og Menneskerettigheder; man vedkender sig Pressen, Chartet,
Nutiden. Frankrig har endelig faaet et Præsteskab, som taler,
skriver, som handler efter Aftale, som gør Front mod Magter
som Professorer, Journalister, Deputerede og Fyrsten; et
Præsteskab, der er gaaet ud af de gamle Stier og henvender sig, ikke
til Kongen, men til Folket.«
I disse ændrede Forhold fandt Dupanloup sig snart til
rette; det var jo med en saadan Fremtid for Øje, at han havde
søgi at fremelske Talenterne i Saint Nicolas. Men han var dog
ikke blind for Farerne ved denne voldsomme Agitation. Det var
lykkedes Montalembert at danne et virksomt katolsk Parti, men
jo mere bevidst dette Parti traadle frem, desto klarere blev det,
at der ikke længere var et katolsk Folk i Frankrig. Og hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
