- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
785

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af Msgr. Affre. De vare uenige i Pædagogiken, og efterhaanden
gjorde Forskellighederne i deres Synsmaader Samarbejdet
utaale-ligt. Derfor opgav Dupanloup i Aaret 1845 sin Stilling som
Superior for Saint Nicolas, og nøjedes en Tidlang med at være
Kannik i Notre-Dame; men som saadan vedblev han at kæmpe
for Undervisningsfriheden. Da Montalembert i sit Skrift »Om
Katolikernes Pligt over for Valgene« atter tog Ordet for denne
Sag, udsendte Dupanloup en ny Pjece, i hvilken han, i Stedert
for at fordre Ødelæggelse af Universitetet, nøjedes med at kræve
Plads for den frie Skole ved Siden af Statsskolen. Dette Skrift
blev straks ilde medtagen i »L’Univers«, som overøste Forfatteren
med Spydigheder og endte med at erklære Fredsforslaget
uantageligt. Da Regeringen kort efter forelagde et andet Lovforslag, som
Dupanloup fandt utilstrækkeligt og uheldbringende for Katolikerne, skrev
han igen et Flyveskrift, som var saa heldigt at falde i »L’Univers«’
Smag. Kun Indledningen, i hvilken Dupanloup havde givet Finter
til Tonen i Louis Veuillots Artikler, vakte denne Gang den
in-transigente Kritiks Uvilje. Denne Fejde viste Dupanloup, hvor
nyttigt det vilde være for ham og hans Venner at have et Blad
til den liberale Katolicismes Raadighed, og han arbejdede
ufortrøden paa at skaffe sig et saadant, som efler den oprindelige
Plan skulde bære og svare til Navnet: »den sociale Fred«; næn
først efler Februar-Revolutionen lykkedes det ham at faa et Organ
ved at købe »L’ami de la religion«.

Regeringens Utilbøjelighed til at indrømme Undervisningsfrihed
tvang Katolikerne til fremdeles at holde sig i Kampstilling. Msgr.
Affre gjorde gentagne Gange forgæves Forsøg paa at gøre Louis
Philippe klar paa, hvad Spørgsmaalet havde at sige. Til sidst
maatte han opgive alt Haab i den Retning. »Disse Folk,« sagde
han en Gang, da han kom fra Hoffet, »sér i Religionen kun en
Maskine til at regere med; de have ingen Anelse om, at vi have
en Samvittighed.« Den seje Modstand fra »L’Univers«’ Side og
Roms Ængstelser over for »Lamennais’ Hale« var ogsaa lige ved
at bringe de liberale Katoliker til Fortvivlelse; men da skete det
sælsomme, at den katolske Kristenhed fik en liberal Pave i
Pius IX. Nu kunde Montalembert og hans Venner glædd sig
over »at have været Pavens Forløbere*, og selv Louis Veuillot
blev nu liberal og forlalle sine Læsere, at Rom nu havde lyst
Velsignelse over de liberale Ideer, som han saa længe havde
kæmpet for i Frankrig. Pius IX roste de franske Bispers Kamp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free