- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
786

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fon Undervisningsfriheden og sagde: »Kirken maa have Frihed,

fordi dens Modstandere have det; Vaabnene maa være lige.«
Dupanloup, der straks efter Konklavet var ilet til Rom, blev
overordentlig venlig modtagen i Vatikanet. Paven roste hans Fasthed
og Forsonlighed og talte i de højeste Toner om Montalembert.
Den liberale Pave bragte selv Voltaires Sønner til at studse.
Baade Pairskammeret og Deputeretkammeret vedtog en Adresse,
der aandede den varmeste Hengivenhed for den Pave, der »havde
indviet en ny Æra for Civilisationen og Friheden«. Det katolske
Blad »Le Correspondant« kunde derfor trøste sine’Læsere med,
at »siden Pius IX’s Stjærne havde hævet sig paa Evropas moralske
Himmel, havde hans velgørende Indflydelse spredt alle Skyer«.

Det varede imidlertid ikke længe, inden Revolutionen tvang
Louis Philippe til at forlade Paris, og i Ffebruar-Dagene led Msgr.
Aflire Martyrdøden1 paa Paris’ Barrikader. . Han vovede sig ud
blandt de kæmpende for1 at stifte Fred,’ men blev dødelig saaret
af en Geværkugle og faldt om med Raabet: »Gid mit Blod maa

være det sidste, som udgydes!«

III.

Dupanloup havde næppe overtaget Ledelsen af »L’ami de
la religion«, før den romerske Revolution ogsaa nødte Pius IX
til at flygte til Gaéta, og det blev en af hans første journalistiske
Opgaver at bearbejde Stemningen i Frankrig, for at Pius IX ikke
blot dér skulde kunne finde Ly, men ogsaa væbnet Forsvar. Hans
Venner, som Montalembert, fandt, at han overgik sig selv i disse
Artikler om Pavedømmet, som han skrev i de lange Vinteraftener
i Aaret 1848, i Ensomheden paa sit lille Værelse i Klostergaden ved
Notre-Dame; og fra Gaéta mældte Fyrstinde Borghése ham, at
Paven og Kardinalerne hver Aften læste hans Blad. Snart
stillede Præsidentvalget den gejstiige.Journalist foran en ny, vanskelig
Opgave. Skulde han tage Ordet for Cavaignac eller Louis Napoléon?
Den første vilde ikke give bestemte bøfter med Hensyn til den
kirkelige Politik, og den sidste havde »en højst beklagelig Fortid«.
Da Prins Napoléon imidlertid lovede at gøre den liberale Katolik
Falloux til Kirke- og Undervisningsminister, begyndte Vægtskaalen
at hælde til hans Side. Undervisningsfriheden var derved sikret,
men det romerske Spørgsmaal stod tilbage, den Sag, der optog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free