- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
788

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øjeblik modtager ulykkelige Raad, og om nogle Timer vilde
det maaske være for silde at unddrage ham skadelige
Paa-virkninger.«

En af Falloux’ første Handlinger som Minister var
Sammenkaldelsen af en stor Undervisningskommission, sammensat af Mænd
fra forskellige Lejre. Dupanloup og Montalembert mødtes i den
med Cousin og Thiers. I denne Kommission spillede navnlig
Dupanloup en fremragende Rolle. »Det er en Fandens Abbé,« sagde
Thiers en Dag til Montalembert, da de fulgtes sammen fra et Møde,
»han har talt godt. Retfærdighedens og Uskyldighedens Sag!«
og han blev ved flere Gange at gentage de sidste Ord, som
Dupanloup havde fremhævet i sin Tale. De sidste Oplevelser havde
lært ham, at man kunde komme til at trænge til Præsternes
Hjælp imod Jakobinerne, og derfor var han langt mere villig til
Indrømmelser end tidligere. Han stillede endog det Forslag, helt
og holdent at overlade Præsteskabet den første Undervisning;
men dette modsatte baade Montalembert og Dupanloup sig. De’
vilde ikke selv modtage et Monopol i samme Øjeblik, som de
klagede over Universitetets, og de nøjedes med at stille sig
bestemt paa Undervisningsfrihedens Grund. Med Hensyn til den
højere Undervisning gjaldt Uenigheden egentlig nærmest det
Spørgsmaal, om man skulde sætte en Bom for Jesuitemes Virksomhed
eller ikke. Dupanloup gjorde gældende, at man maatte unde
dem den samme Frihed, som de protestantiske Sekter havde;
men Thiers svarede hertil, at der var visse Grundsætninger, som
den franske Kirke højtidelig havde vedkendt sig, og Cousin
forsvarede Universitetets Uvilje over for Loyolas Disciple. Paa dette
Punkt af Forhandlingerne greb Dupanloup ind, og han talte saa
godt for Jesuiterne, at Thiers greb Cousin i Armen og raabte:
»Cousin, Cousin! har De forstaaet, hvad vi have lært i Dag?
Abbé Dupanloup har Ret! Vi have kæmpet imod Retfærdigheden
og Dyden, og skylde Jesuiterne Oprejsning.«

Med Kommissionens Arbejde som Grundlag fremsatte
Falloux et Forslag til en Skolelov, der i Aaret 1850 blev vedtaget
med 400 Stemmer mod 250. Denne Lov mødte Modsigelse baade
hos Universitetet og »L’Univers«. Paa den ene Side hed det, at
»Loven Falloux« indførte en ny Middelalder; fra den anden Side
lød der Klage over, at den »havde skabt en Hær af Lærere,
Professorer og Inspektører, som bragte Statens forgiftede Lærdom
til den fjærneste Afkrog paa Landet«. Med denne Lovs Ved-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free