- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
793

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sin Indtrædelse i Akademiet, og han løste paa en meget taktfuld
Maade det vanskelige Hverv, at holde Mindetale over sin
Forgænger. Under lydeligt Bifald fra Akademiets Medlemmer og
Tilhørerne udtalte han: »jeg har gjort det samme med Tissot,
som jeg gør med alle de Mennesker, Gud lader mig møde paa
miii Vej. Det første, jeg søger, er ikke det, som adskiller, men
det, som forener.« Det var Salvandy overdraget at byde ham
Velkommen iblandt de udødelige. »Det er.« sagde denne,
»Biskoppen, vi have kaldet til at tage Plads i Akademiet, den
Biskop, som er højt agtet og elsket og altid er rede til at kæmpe
for sin Sag som en Soldat eller rettere soiu en Ypperstepræst.«
Akademikerne fik dog snart at føle, hvad det vilde sige, at have
en saadan Ypperstepræst iblandt sig. Nogen Tid efter blev der
Tale om Littrés’ Optagelse i Akademiet, men Biskoppen af
Orleans satte Himmel og Jord i Bevægelse for at hindre, at en
positivistisk Forfatter skulde kunne kalde sig Medlem af
Akademiet. Skønt Thiers og mange andre i høj Grad ønskede Littrés
Optagelse, lykkedes det virkelig Dupanloup den Gang at krydse
disse Planer, og han tik ogsaa Akademiet fra at krone Taines
engelske Literaturhistorie. Ved hans energiske Bestræbelser
aabnede dette end videre efterhaanden sine Døre for gode Katoliker
som Berryer, Falloux, Lacordaire og Gratry; men det lykkedes
dog ikke i Længden at holde den navnkundige Positivist uden for
Akademiet; netop som Leksikograf havde han joen særlig Adkomst
til Plads dér. Men fra det Øjeblik ar. at Littré indtog en af
Akademiets Lænestole, viste Biskoppen af Orléans- sig aldrig mere
blandt de udødelige.

Dupanloups Optagelse i Akademiet var naturligvis Veuillot
en Torn i Øjet, og det var for »L’Univers« et nyt Vidnesbyrd
om, at Biskoppen af Orléans i det mindste var en Gallikaner.
Hvorledes kunde han ellers lale om Friheden, som han gjorde
det? Det var dog ikke blot i Rom, man den Gang var noget
mistænksom, naar der blev krævet Frihed. Skønt Dupanloup,
som oven for omlalt, havde støttet Louis Napoléon, da han
bejlede til Præsident-Værdigheden, var han ikke vel set ved
Kejser-hoffel, hvor Veuillot var en Stormagt. Hans gamle Kærlighed til
Bourbonnerne var ikke helt ruslet, og han var nøje knyttet til
flere af Lederne for det orléanistiske Parti. Efter Statscoupet
havde han offentliggjort et Hyrdebrev om Kirkens Frihed, i hvilket
han vel roste den Hjælp, der nylig var bleven ydet Paven, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free