- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
794

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tillige mindede om det første Kejserdømme, »der vilde hæve
Kirken uden at gøre den fri, og som snart efter endte med at
forfølge den.« Han citerede Fénelons Ord: »Selv om Kirken

faar Støtte af gode Fyrster, maa den stadig være bange for, at
Beskyttelsen, i Steden for at være en Hjælp, skal blive et
forklædt Aag, medens der ikke er Fare paa Færde, naar den har
sin Frihed.« Kejseren gjorde flere Gange ved Gunstbevisninger
Forsøg paa at vinde »det skrækkelige Menneske, der kunde
stikke Havet i Brand«, men alle Forsøgene mislykkedes. Den
Haand, som Napoléon III udrakte, afviste Dupanloup lige til det
sidste.

Der kom ogsaa snart et Tidspunkt, paa hvilket Baandet
mellem »L’Univers« og Tuilerierne begyndte at løsnes.
Efterhaanden som det blev klart for Louis Veuillot, at Viktor Emanuel
vilde faa Lov til at nyde Italien »som en Artiskok«, trak han sig
mere og mere tilbage, og da man i Paris begyndte at tale om
at indskrænke Paven til »Rom og en Have«, var Venskabet ude.
Den Gang Laguerroniére udsendte sit berømte Flyveskrift: »Paven
og Kongressen«, mødtes derfor Dupanloup og »L’Univers« til Kamp
mod den fælles Fjende. Da Dupanloup havde læst Laguerroniéres
lille Skrift, sagde han til sine Omgivelser: »denne Pjece stammer fra
Helvede!« Lillejuleaften havde han faaet Bogen i Hænde, og
Juleaften havde han allerede sit Modskrift færdigt. Julenat satte to
Trykkerier hver sin Del af dette, og lige efter Jul var Pjecen paa
Bogmarkedet Louis Veuillot vilde ikke staa tilbage for sin gamle
Modstander, og kort efter Jul optog han endog den Tale af Paven, i
hvilken Laguerroniéres Skrift blev kaldt »et Værk af Hykleri og
et uværdigt Væv af Modsigelser«. Kort efter indrykkede han
ogsaa den Encyklika, i hvilken Pius IX slyngede sit Anathema mod
de ugudelige, der vilde lægge Hænder paa St. Peders Arv, men
Dagen efter forbød saa et kejserligt Dekret Udgivelsen af Bladet.
Veuillot trøstede sig da med paa sin Vis at citere Hjobs Ord:
»en Encyklika af Pius IX har givet »L’Univers« Livet; formedelst
en Encyklika af Pius IX mister det Livet Gud og Pius IX være
lovet for begge Dele!« Men skønt Veuillot og Dupanloup
saaledes mødtes i Kampen mod Pavedømmets Fjende, kom de ikke
hinanden nærmere.

Da Paven senere i 1864 udsendte den berygtede
Rundskrivelse med den saakaldte Syllabus, traadte Dupanloup atter
frem med et Flyveskrift, i hvilket han søgte at slibe de værste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free