Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at overfuse og banlyse alle de Katoliker, der ikke have hans
Mening. »Jeg anklager Dem,« skrev han, »for Overgreb over
för Episkopatet og for evindelig Indblanding i de alvorligste og
mest delikate Spørgsmaal. Jeg anklager Dem for Deres
Yderlighed i Læren og Deres beklagelige Tilbøjelighed til æggende
Undersøgelser og voldsomme og farlige Afgørelser. Jeg anklager
Dem, fordi De anklager, fornærmer og bagvasker Deres troende
Brødre. Ingen er mere værdig til at bære Titlen: accusator
fra-trum (Brødrenes Anklager). Endelig anklager jeg Dem, fordi De
med en sjælden Dristighed gør Kirken medskyldig i Deres egne
Voldsomheder ved at give Deres Tanker ud for at være Kirkens
Lære.«
Efter at have lettet sit Hjærte paa den Maade, rejste
Dupanloup til Konciliet. Pius IX tog ret venlig imod ham »i Mindet
om hans tidligere Fortjænester«; men da han kyssede Oldingens
Haand, hviskede Pavens Omgivelser: et Judaskys! I Rom tog
Dupanloup Bolig i Villa. Grazioli, og dér samledes Oppositionen,
blandt andre Prags Ærkebiskop, Kardinal Schwarzenberg og
Ærkebiskop Darboy af Paris; men al Opposition var jo forgæves.
Ufejlbarheden blev proklameret, og Veuillot, der ved særlig
pavelig Gunst havde kunnet være til Stede ved alle Møderne, skønt
han var Lægmand, rejste hjem »med sit Dogme i Lommen«, som
han udtrykte sig, medens Dupanloup maatte sørge for at komme
til rette med dette nye Udslag af den pavelige Absolutisme. Og
da han kom hjem, blev hans varme franske Hjærte dybt saaret
ved at se Frankrigs Nød. To Gange var Orléans besat af
Fjenderne. Den ene Gang søgte Dupanloup at stemme General von der
Tann til Mildhed; den anden Gang blev han bevogtet som Fange
i sin Bispegaard, fordi Tyskerne beskyldte ham for at have været
Spion og for ved sit Spioneri at have bidraget til Bayrernes
Nederlag ved Coulmiers. Da Krigen var til Ende, fik han Plads
i Nationalforsamlingen, og dér gav han sin Smerte Luft ved at
udgyde ein Vredes Skaaler over »Ministeren med det alt for lette
Hjærte, der var Tjæner hos en Herre med en alt for let
Samvittighed, som paa én Gang havde udfordret Tyskland og
forladt Rom.«
Da Ærkestolen i Paris blev ledig, efter at Kommunens
Mænd havde skudt Darboy som Gissel, ventede man, at
Dupanloup vilde blive Frankrigs Primas; men han frabad sig Valget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
