- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
800

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer Torvald Køhl: En anden Jordklode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da Marsbanen omslutter Jordens i Afstande, der variere
mellem 7 og 14 Millioner Mil, er den selvfølgelig betydelig større,
saa at et Aar paa Mars er meget længere end vort Aar. I 687
Dage fuldender Planeten sin Vandring om Solen; men da der jo,
som nys bemærket, er nogen Forskel mellem Dagenes Længde
paa Mars og paa Jorden, har man fundet, at Mars-Aaret omfatter
6688/8 Marsdage, saa at tre paa hinanden følgende Aar
henholdsvis bestaa af 668, 669 og 669 Dage. Ligesom Jordkloden under
sin dobbelte Bevægelse bestandig, eller rettere i meget lange
Tidsrum, beholder sin bestemte Stilling i Rummet, idet Aksen
vedligeholder samme Retning i Aarets Løb, saaledes ogsaa
Planeten Mars. Hvad Jorden angaar, er det jo en bekendt Sag, at
Aksen i nordlig’ Retning viser op imod Polarstjærnen (a Ursae
minoris), og det er selvfølgelig af denne Grund, at den nævnte
Stjærne synes at staa urokkelig fast, medens alle andre ligesom
svinge rundt om den i Døgnets Løb. Jordaksen hælder som
bekendt 23Vs 0 mod en lodret Linje paa Banens Plan. en Vinkel, af
hvis Størrelse det gensidige Forhold mellem Aarstiderne væsentlig
afhænger. I Fald Aksen stod lodret paa Banen, saaledes som det
omtrent finder Sted ved Jupiter, bliver der slet ingen Forskel
paa Aarstider, idet Forholdene i saa Henseende vedblive at være
ens bestandig paa et bestemt Sted af Overfladen, medens der
naturligvis er stor Forskel mellem Stedernes Temperatur,
eftersom de ligge paa forskellige Bredder. I Fald Aksen havde en
betydelig Hældning, maatte der ogsaa findes en betydelig Forskel
paa Aarstiderne for hvert Sted paa Klodens Overflade. Delte er
Tilfældet ved Venus, og befandt vi os paa denne Planet, maatte
vi kæmpe med bratte Overgange i de for øvrigt hurtigt skiftende
Aarstider. Hvad Mars angaar, maa vi indrømme, at da dens
Aksehældning, 28° 42’, afviger saa lidt fra Jordens, bliver Forholdet
mellem Planetens Aarstider meget nær det samme, som det er
for vor Klodes Vedkommende. Planetens Akse, forlænget mod
Nord, træffer et Punkt paa Himlen nær ved den klare Stjærne
Deneb (a Cygni) i Svanen, som altsaa for Tiden har Rang som
Polarstjærne for Mars. Ved en langsom Drejning faar Jordaksen
i Tidernes Løb en noget forandret Retning, og netop den
omtalte Stjærne, Deneb i Svanen, bliver ogsaa en Gang, men først
om 7000 Aar, vor Klodes nordlige Polarstjærne.

Som oven for bemærket, var det Cassini, der for et Par
hundrede Aar siden opdagede de mørke Pletter paa Mars, og da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free