- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
801

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer Torvald Køhl: En anden Jordklode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

disse altid viste sig tydeligst nær ved Skivens Midte og svækkedes
hen imod Randene, sluttede han, at Mars er omgiven af en
Atmosfære. Dennes Tilværelse er ogsaa ad anden Vej konstateret,
men en ganske anden Fremtoning blev snart Genstand for
Undersøgelse: de hvide Pletter ved Planetens Poler, der opdagedes af
Maraldi i Aaret 171 ti. Da han saa’ den ene af dem aflage i
Størrelse, tænkte han at den vel til sidst ganske vilde forsvinde,
og han forfulgte ikke sin Opdagelse videre; men da den store
Observator William Herschel begyndte sine Undersøgelser over
Mars et halvt Aarhundrede senere, saa’ han ikke blot
Polarpletterne endnu, men fandt tillige, at deres Aftagen og Tiltagen
i Udstrækning foregik inden for visse bestemte Grænser. Paa den
Halvkugle, hvis Pol vendte bort fra Solen, og som altsaa havde
Vinter, var den hvide Polarplet altid størst; efterhaanden som
Planeten rykkede frem i sin Bane og fik en anden Stilling over
for Solen, svandt Polarpletten ind, og den var regelmæssig mindst
i den varme Sommertid. Man kommer uvilkaarlig til at tænke
paa Jordens hvide Polarpletter, de umaadelige Strækninger af ls
og Sne, der bestandig ere lejrede om vor Klodes Poler, og hvis
Størrelse jo ogsaa i høj Grad skifter med Aarstiderne. Der er
desuden andre slaaende Ligheder mellem Mars’ og Jordens
Polarpletter. For begge Kloder er Pletten ved Sydpolen uden
Sammenligning den største, og Pletternes Midtpunkter eller Kuldepolerne
falde ikke nøje sammen med de geografiske Poler. Aksens
Endepunkter. I Aaret I Mil fandt Mädler, at Sydpolarpletten paa
Mars naaede helt op til 55° sydlig Bredde. Vi forstaa heraf,
med hvilken Ret vi tør betegne disse skinnende hvide Pletter
som Ispletter eller Snemarker, og Betragtningen af den øvrige
Planetoverflade viser yderligere dette Udtryks Berettigelse. Mars
frembyder nemlig et meget broget Ud.-eende, idet mørke og
rødgule Pletter danne ligesom et vævet Tæppe om Kloden.
Saadanne Fremtoninger maatte vi være forberedte paa at finde, i Fald
Polarpletterne ere virkelige Ismasser; ti Eksistensen af Vand i
saa stor Mængde, at flere hundrede Kvadratmil uafladelig holdes
dækkede af Is og Sne, viser, at der maa findes store Have,
hvorfra Vanddampe stige op i Atmosfæren. I Følge de optiske
Love maa Havflader, set i betydelig Afstand, netop vise sig
mørkere end Landmasserne. De gule Partier af Mars maa derfor
anses for at være Landjord, medens de mørke maa betegnes som
Havflader. Som bekendt er der og-aa paa Maanens Overflade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free