- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
802

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer Torvald Køhl: En anden Jordklode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

store mørkegraa Pletter, nogle med en svag grønlig, andre med
rødlig Tone, Pletter, der tydelig ses med blotte Øjne. Man antog
dem en Gang for at være Oceaner og betegnede dem ved Navne,
der tilkendegav hin Opfattelse og benyttes endnu, f. Eks. »det
klare Hav«, »Skyhavet«, »Stormhavet«, »Regnbuebugten«,
»Drømmenes Sø«. Det er nu fuldkommen sikkert, at disse graa Pletter
kun betegne Sletter, gennemskaarne af lave Højdedrag og
sparsomt dækkede af smaa Kratere. Muligvis er det gammel
Havbund, der kommer til Syne i Maanens mørke Pletter. Med Mars
forholder det sig dog ganske anderledes. At man forgæves har
stræbt at paavise Tilstedeværelsen af en AtmosfæreJ) om Maanen i
kun 50,000 Mils Afstand, medens man øjeblikkelig erkender
Luftslørets Nærværelse paa Mars i en 200 Gange større Afstand, er
jo allerede et talende Vidnesbyrd om en væsentlig Forskel mellem
de nævnte Kloder. Følgen heraf er, at man let gør sig fortrolig
med Tanken om Mangelen af Vand paa Maanen, men at man
bestemt maa forudsætte Vandets Tilstedeværelse paa Planeten
Mars. Hertil kommer, at vi besidde et Instrument, som, hvor
utroligt det end lyder, kan sætte os i Stand til at faa Kundskab
om, hvorvidt der i Marsatmosfæren virkelig forefindes Vanddamp.
Vi behøve ikke at rejse til Mars for at faa Underretning om
Planetens Aarstider og vigtigste klimatiske Forhold; en Del af dens
Almanak vil en af vore Astronomer kunne affatte uden at
forlade vor Planet. Først i de sidste Aartier har man i
Astronomien anvendt Spektroskopet, der opløser Lysstraalen og kundgør
os, gennem hvilke Stoffer Lyset er passeret. Hvert Grundstof
giver sit bestemte Billede, det saakaldte Spektrum, ja man har
endog ved Tusender af kemiske Forsøg aldrig fundet to forskellige
Stoffer, der gave nøjagtigt samme Spektrum. Derfor kunne vi
angive, hvilke Stoffer der forekomme paa Solen og paa adskillige
Fiksstjærner. Hvad Planeterne angaa, maa vi huske, at de ere
mørke Kloder, der kun sende os tilbagekastet Sollys, saa at det
spektroskopiske Billede fra en Planet ikke kan være væsentlig
forskelligt fra Solens. • Dog har man i Lyset fra Mars og Saturn
opdaget umiskendelige Tegn til Vanddampes Nærværelse. Den
franske Astrofysiker Janssen- har undersøgt denne Sag. Et 115

’) Bessel antog, at Maaneluftens Tæthed maatte være mindre en ’hk af
Luftens Tæthed paa Jorden for at unddrage sig Opdagelsen. Nyere
Forskere antage, at der eksiterer Maaneluft af Tæthed f/ioo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free