- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
803

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer Torvald Køhl: En anden Jordklode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fod langt Jærnrør — altsaa af Længde som Rundetaarn — var
for begge Ender lukket med stærke Glasplader. Foran den ene
af disse antændtes et Baal, der betragtedes i Spektroskopet ved
den anden Ende af Røret. Man udpumpede derefter Luften af
Røret og fyldte det med Vanddamp under 7 Atmosfærers Tryk.
Det spektroskopiske Billede af Baalet var i Luften fuldkommen
frit for Linjer, men set gennem Vanddampene opstod der en
Mængde Linjer af samme Udseende og Beliggenhed som de, der
komme til Syne, naar Solen staar lavt paa Himlen og derfor
iagttages gennem tættere Lag af Vanddampe. Janssen har
an-stillet spektroskopiske Iagttagelser paa Toppen af nogle af de
højeste Bjærge i Grækenland og Italien og har fundet, at i alt
Fald den Atmosfære, der omgiver Mars og Saturn, indeholder
Vanddamp. En anden berømt Spektroskopist, Englænderen
Hug-gins, har ligeledes undersøgt disse Forhold. I Aaret 1871 rettede
ban sit fortrinlige Apparat mod Mars. Det tilbagekastede Sollys
er to Gauge trængt igennem Marsatmosfæren, inden det kommer
til os og passerer det System af Glasprismer, der opløser
Lys-straalen og afslører dens Hemmeligheder. Saafremt der i
Marsatmosfæren forefandtes Vanddamp, maatte denne straks røbe sin
Tilværelse ved de vel bekendte mørke Linjer i Farvebaandets
orangegule Region, og i Virkeligheden — disse Linjer traadte
tydeligt frem. For nu at prøve, om de ogsaa hidrørte fra
Planetens og ikke fra vor egen Klodes Atmosfære, rettedes Apparatet
mod Maanen, der netop samtidig stod over Horizonten, men i
Maanelyset var der ikke Spor af disse Linjer at se. De hidrørte
altsaa virkelig fra Marsatmosfæren, og det er saaledes bleven
godtgjort, at denne indeholder Vanddamp, men heraf følger atter,
at de mørke Pletter paa Mars betegne Havflader.

Vi gaa nu over til en nærmere Betragtning af Marskaartet.
I Efteraaret 1877 kom Planeten os saa nær, som den overhovedet
kan komme, nemlig til en Afstand af 7 Millioner Mil. Dens
Glans overgik da endog Jupiters, og set i Kikkert ved 300 Ganges
Forstørrelse frembød den en Skive, der var en Snes Gange større
end den, Fuldmaanen har, og dog maa vi ikke glemme, at Mars
er en lille Planet, i Rumfang kun ‘/« af Jorden; dens
Gennemsnit er kun 900 Mil, medens vor Klodes som bekendt er c. 1700
Mil. Paa Jorden indtager Vandet omtrent 3 Fjærdedele af
Overfladen, paa Mars er der nsesten Uge saa stort Vand- som
Land-areal Marshavene danne talrige Bugter og Fjorde, og en Mængde
Tinkueren. 1884. 52

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free