- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
804

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer Torvald Køhl: En anden Jordklode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kanaler gennemkrydse Landene, der saaledes overalt staa i nær
Forbindelse med hverandre. At dømme’efter de storartede
Kanal-kaart, Schiaparelli har udkastet, maa man indrømme, at vore
lignende Kanalanlæg ved Suez og Panama ere højst ubetydelige
i Sammenligning med dem paa Mars. Vel er det en dristig
Antagelse, naar man af denne Grund vil drage den Slutning, at
Menneskeheden paa Mars indtager et langt mere fremrykket
Udviklingstrin end Menneskeheden her paa Jorden, men paa den
änden Side maa man tilstaa, at det vilde være en nok saa
dristig Paastand, at Mars’ Kanalnet er Naturens Værk.
Kosmologien lærer, at Mars er en ældre Klode end Jorden, og vi maa
derfor vogte os for paa Forhaand at betvivle Rigtigheden af selv
meget dristige Paastande. »Den sande Videnskabsmand«, sagde
Herschel, »bør hverken være alt for fjendtlig stemt imod eller
alt for indtagen i Hypotesen. Iagttagelser ere intet værd, hvis
de ikke formaa at lede til Teorien, og paa den anden Side ere
de blotte Betragtninger og Forestillinger værdiløse, naar de ikke
ledsages af de Fornuftgrunde, der støtte sig til Iagttagelserne«.

. Efter Schiaparelli’s Undersøgelser i 1877—78, 1879 og 1881
kende vi nu Planetens Topografi temmelig nøje, i alt Fald fra
Sydpolen til 40° nordlig Bredde. Hän har bestemt Positionen for
62 Fundamentalpunkter, d. v. s. udledet, hvad vi kalde geografisk
Længde og Bredde for disse Punkter som Grundlag for
Kaart-tegningen.

Som Førstemeridian paa Mars har man valgt den, der
gaar gennem det fremtrædende Forbjærg af en lille Halvø paa
Kontinentet »Gopernicus«, der strækker sig ud i »Kaisers Bugt«’).
I det Syd for dette Punkt beliggende Ocean findes der flere
lysere, graagule Strækninger, som Schiaparelli af flere Grunde
betegner ved Udtrykket »oversvømmet Land«. Som Modsætning
hertil kan betegnes de særlig mørke Havarme »Maraldi« og
»Hook«, som antages at være meget dybe. Kystomridsene paa
Mars skjules undertiden af hvidlige Masser, hvorved man straks
kommer til at tænke paa Skyer. Vi kunne iagttage, naar Vejret
klarer op for en eller anden Egn paa Mars. Lockyer saa’ en
Gang, at en stor Sky masse skjulte Omridsene af et vel bekendt

’) Schiaparelli har betegnet Stederne paa Mars med mytologiske og
old-geografiske Navne. I denne Beskrivelse er dog den ældre Nomenclatnr
bibeholdt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0816.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free