- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
805

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer Torvald Køhl: En anden Jordklode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hav. Samme Nat iagttoges det samme af Dawes, der holdt ud
ved Kikkerten til efter Kl. 2 om Morgenen; da var Skyen
forsvunden, og »Astronomen med Ørneblikket« tegnede et ypperligt
Billede af Mars. Om Skyen er faldet ned som Regn, eller om
den har opløst sig i usynlig Damp, kan naturligvis ikke afgøres.
I 1862 og 1877 er der set skinnende hvide Striber inde over
Kontinenterne, uden Tvivl Snelag, som Skyerne have nedfældet
paa deres Vej. Stribernes Retning viser da tillige Vindretningen
i Planetens Atmosfære. I »Keplers Ocean« paa 48* Længde og
250 sydlig Bredde, omtrent under »Løvens Vendekreds« *), ligger
»Sneøen«, en 0, som, skønt beliggende i det tropiske Bælte, dog
fra Tid til anden frembyder en skinnende hvid Plet, netop som
en Polarplet. Dawes saa’ denne hvide Plet den 21de, 22de og
23de Januar 1865, men havde ikke set Pletten den 10de og 12te
November 1864. Atter blev den iagttaget den 4de April 1871;
senere forsvandt den, men kom igen til Syne nøjagtig paa samme
Sted i Aaret 1877. Denne 0 synes at hæve sig op midt ude i
Oceanet, overalt omgiven af Skyer, der fortættes her ligesom
Alpeskyeme. Det er Planetens Tenerifla! Naar vi komme til
Erkendelse om disse slaaende Ligheder mellem Mars og den
Klode, vi selv bebo, og naar »en anden Jordklodes« Geografi ikke
længer er nogen lukket Bog for os, tror den stærkt bevægede
Fantasi let at opdage mere, end hvad den strænge Forskning
endnu finder tilstedeligt. Vi stirre forgæves efler de Byer, der
ligge ved »Keplers Ocean« og dets Bugter, de Fartøjer, der
gennemkrydse Strømmen, og de Væsener, som færdes i hin
fremmede Verden. Vor teleskopiske Seen er rettet mod en fjæm
Baggrund, og vi kunne endnu kun med Sikkerhed skimte
Genstande af saa betydelig Udstrækning, som Sicilien, Afrikas
Centralsøer dier Ceylon. Desuagtet kende vi i en vis Forstand Mars’
Geografi bedre, end vi kendte Jordens paa Columbus’ Tid. Vi kunne
overskue Mars’ Polaregne fuldstændig, og vi ere endnu ikke en
Gang naaede hen til vor egen Klodes Poler.

Planeten Mars er rød. Set i Kikkert er Farven egentlig
en Nuance mellem orange og gul. Hvorfra bidrører dette Skær?
Vor Klode tager sig uden Tvivl grønlig ud i Afstand, efter som

’) Marsaksens Stilling i Rummet medfører, at Planetens Vendekredse ikke,
saaledes som hos os, faa Navn efter Krebsen og Stenbukken, men efter
de nteste Dyrekredstegn: Løven og Vandmanden.

52*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0817.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free