- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
806

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer Torvald Køhl: En anden Jordklode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den grønne Farve er fremherskende her saa vel over Fastlande
som over Have. Ørkenerne ere gule. Atmosfæren vil vistnok
meddele det hele en blaalig Tone. Planeten Mars’ Landmasser
vise sig gule som Majsmarker, hvilket vel.gav Anledning til, at
allerede Lambert i forrige Aarhundrede fremsatte Hypotesen om
en rødlig Vegetation paa Mars. Det er ganske vist underligt, at
man paa Planetens Overflade, hvor alt andet ses ret tydeligt, slet
ikke opdager Spor af udstrakte Skove eller Græssletter, men man kan
selvfølgelig ikke tillægge dette negative Vidnesbyrd nogen Betydning,
skønt det er utvivlsomt, at vi vilde være i Stand til at se
Amerikas Urskove og Savanner i 7 Millioner Mils Afstand. I Fald det
er Vegetationen, som Planeten skylder sin røde Farve, maatte
man iagttage Forandringer, hidrørende fra Aarstidernes Skifte.
Uagtet det er faktisk, at »Halls Land« i 1877 havde en dybere
rød Tone end de øvrige Landstrækninger, vides der endnu intet
om periodiske Farveforandringer, der korrespondere med
Aars-tideme. Man forstaar imidlertid let, at denne Undersøgelse er
forbunden med store Vanskeligheder; vi se nemlig langt tydeligere
de tropiske Egne af Planeten end de tempererede, hvor slige
Omskiftelser jo især maatte søges. Mars’ røde Farve maa snarere
tilskrives’den tætte, vandholdige Atmosfære, der meddeler
samtlige Nuancer et Overskud af rødt Lys. Ogsaa Jordens Luftkreds
bliver rød, naar den er tæt opfyldt af Vanddamp, noget, som er
velbekendt fra Aftenrøden. Naar fjærne Snebjærge gløde i
Solskinnet, venter man Regn. Den røde Tone, der lægger sig over
Kyst partierne i det hede Jordbælte, er ogsaa bekendt og skyldes
den vandholdige Luft. En saadan Atmosfære er udmærket
skikket til af holde Varmen inde; den danner et skærmende Dække
over Kloden, idet den hindrer den natlige Afkøling. Derfor er
Planeten Mars varmere, end man af to andre vigtige Grunde
maatte være tilbøjelig til at tro. Den Afstand, hvori Mars
befinder sig fra Solen, bevirker, at Planeten kun erholder omtrent
Halvdelen af den Varmemængde, Jorden faar. En saadan
Indskrænkning i Varmetilførselen vilde være skæbnesvanger for det
jordiske Livs Tilværelse under de nuværende Forhold. Kun en
større Egen varme fra Klodens Indre eller en tæt, vandholdig
Atmosfære vilde kunne erstatte hin Indskrænkning. Af Planetens
ringe Størrelse følger imidlertid ogsaa en ringe Egen varme, og
heraf fremgaar det da, at kun en større Varmeindsugningsævne i
Forbindelse med det skærmende Luftslør rummer Livsbetingelserne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free