Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer Torvald Køhl: En anden Jordklode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i sig. Da de hvide Polarpletter paa Mars ingenlunde indtage
uforholdsmæssig store Arealer af Planetens Overflade, faa vi
herved et klart Bevis for, at Marsoverfladen er i Stand til bedre
end Jordens at beholde den ringere Varmemængde, som den
modtager fra Solen.
Lige indtil 1877 har man i alle astronomiske Skrifler set
de Ord gentagne: »Mars har ingen Maaner«. Der havde
selvfølgelig ofte været spejdet efter de ukendte Smaakloder, men
forgæves. Da lykkedes det Asaph Hall den Ilte Avgust 1877, da
Planeten befandt sig nærmest Jorden, at opdage en lille
Mars-maane og 6 Dage senere atter en. Dette Held skyldtes især
Eæmpekikkerten i Washington, den 32 Fod lange Refraktor med
28 Tommers Aabning og 1300 Ganges Forstørrelse. I længere
Tid havde Hall forgæves ransaget Planetens nærmeste Omegn
uden at finde Spor til noget Lyspunkt, og han havde opgivet
Sagen, hvis ikke hans Hustru havde opfordret ham indtrængende
til endnu at ofre nogle Nætter paa denne Undersøgelse. Hall
fulgte Raadet og blev — Marsmaanernes Opdager! De to Maaner
ere ganske ubetydelige Himmellegemer, idet ingen af dem har
over 2 Miles Gennemsnit. Afstanden mellem Marsoverfladen og
den indre Maane er kun c. 750 Mil eller omtrent lig Afstanden
mellem Danmark og Arabiens Sydspids. Den lille Maane løber
saa hurtig rundt, nemlig i kun 7 Timer, at en Iagttager paa
Mars maa kunne følge Bevægelsen uafbrudt, ligesom vi se Vis-
eren paa et stort Ur rykke frem. Hertil kommer, at denne Klode
staar op i Vest og gaar ned i Øst som Følge af, at dens
Omløbstid er mindre end Planetens Rotationsperiode. Den lille Maane
vil altsaa møde alle andre Himmellegemer, ogsaa den anden
Maane, hvis Omløbstid er 30 Timer, altsaa ogsaa meget ringe,
men dog større end Marsdøgnets Længde. Det er for øvrigt en
Lykke for de eventuelle Marsbeboere, at Maaneme ere saa smaa;
ti ellers vilde de bevirke en Ebbe og Flod i Planetens
Vandmasser, som kunde gøre Kloden aldeles ubeboelig. Hvis Jordens
Maane fra sin nuværende Afstand af 50,000 Mil (Omløbstid 27
Dage) flyttedes ned til et Par Tusend Mils Afstand, vilde
Forskellene mellem dens Tiltrækning paa vor Klodes Vande
fremkalde Flodbølger, der kunde beskylle vore høje Bjærge og gøre
den største Del af Jorden ubeboelig. End videre kunne vi [-bemærke,-] {+be-
mærke,+} at en lagtager paa Mars med blotte Øjne kan se en Del
af Asteroiderne samt Jupiters Maaner, og at Jorden viser sig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
