- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
811

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men det ujævne Jordsmon trættede. Det hændtes, at Papa
fik et temmelig stærkt Stød i sin sirlig anlagte Mave ved uforvarende
at dumpe ned i et Hul, eller Mama kom i den dødeligste,
Sjæle-angest for sin Tornyre ved Synet af Skovens stridige, hensynsløse
Ungdom; Fætter Kis gik i Bækken netop paa det dybeste Sted,
og alle Damerne foruroligedes paa den mest underfundige Maade
af gamle, knortede Grene, der laa gemte i Græsset, men pludselig
ved et Tryk fra Foden sprang i Vejret uden nogen som helst
Sømmelighedshensyn.

Og saa begyndte det at blive koldt. Solen blev borte, og
en sviende, næsten umærkelig Vind kom ude fra Granerne. Smaa
utilfredse Udbrud vovede sig forsigtig frem, men da de hos alle
Familiens Medlemmer fandt Genklang, saa søgte man med lange
Skridt og ængstelige Hop ud af Højskoven.

Man naaede lykkelig ud af den og af den øvrige Del af
Skoven med. og saa vaagnede Henrykkelsen paa ny. Ti det
Landskab, der laa for den, belyst af en god og venlig Sol, var et af
disse ægte danske med Trægrupper, der spejler sig i den stille
blaa Sø, med et bølgende Fald i Agrenes Linjer, og hvidmurede
Gaarde og Huse omkring Kirken, der med beskeden Ærværdighed
løfter sit Aasyn over Præstegaard og Menighed, glad og tryg ved
at have kastet alle Fortidens Utopier over Bord og nu indtaget
en Plads som Led i de verdslige Goder.

De unge tog hverandre i Hænderne og spredte sig i en
Kæde ud over Agrene. Her var Luften behagelig lun, og Græsset
tæt og blødt at træde paa som Fløjl. Men Tante gik med lette
sirlige Skridt ad Stien og drømte om de Stier, hun havde traadt
i sin Ungdom; hun havde nu altid fundet en Sti uendelig mere
poetisk end en Landevej. Havde den gamle Dame, der ikke
ejede Sangstemme, været ene, havde hun nynnet en Romance.

Der laa tre eller fire Huse der nede under Bakkeskraaningen
tæt ved Eng og So. Det ene havde Tegltag og Veranda, de
andre forblæst Halmlag og graa afskallede Døre og Vinduer, men
de laa alle i godt Kammeratskab, og det var ikke fri for. at
Familien fattede mest Velvilje for Hylterne med Straatag.

Man gjorde en liden Standsning her for at se sig om.
Søen saa’ ganske fin og blaa ud her, midt ude var den lyseblaa
med enkelte Guldstænk fra de solfarvede Skyer i Vest, inde mod
Kysten blev den grønlig-sort, og over de blanke Siv stod en
blaa Ta age.

53*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free