- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
812

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hinsides Søen hævede Landet sig. Der laa Kirken,
Præste-gaarden og endnu et Par større Gaarde — alle i trygt Velvære.
Solen luede paa det røde Tegltag og blinkede mod Gavlvinduerne;
Haverne strakte sig helt ned til Søen, og ved en lille Bro med
Flagstang laa hvidmalede Baade fortøjede.

Familien havde fundet Idyllen.

Hvor laa disse fattige Huse ikke kønne og tækkelige her
ved Alfarvej. Kløver og Humle groede lige op til Dørtærskelen,
Vejgrøftens vilde Blomster og Havens pænere Selskab hilste paa
hinanden ved Gærdet; store Kyllinger løb klukkende omkring,
og en rødbroget Kat kom og strøg sig kælent op ad de unge
Damer.

Man anede Fred og Alvor bag de smaa solbrændte Ruder,
Beskedenhed og Lykke, gammeldags Sæder under det lune
Halmtags Skygge. Hvor det alt sammen var velgørende at se paa!

Der fattedes egentlig ikke andet end Figurer i Landskabet
— et ungt elskende Par eller en gammel Kone med hvide stivede
Kappepiber, gyldent Nakkestykke og et blidt, stille lysende Ansigt,
der levede i evig Søndagsstemning.

Ganske saaledes saa’ hun nu ikke ud, da hun bøjede frem
bag én stor Pilebusk med en Del frisk plukkede Grøntsager over
den ene Arm. Det var et halvgammelt Bonde-Kvindfolk, mager
og mishandlet af Slid og Slæb, men endnu væver og senestærk;
de snavsede Hænder var lutter Knogler og Knuder; Halsen rakte
lang og gul frem af Kjoleaabningen, og Ansigtet var stærkt
solbrændt og rynket, havde hvasse, dybtliggende Øjne og et tyndt,
sort Haar.

Hun hilste lidt tilbageholdent paa Familien. Skønt en
Smule skuffet hilste alle livligt igen, og Papa gjorde venligt el
Par ligegyldige Spørgsmaal. Konen besvarede dem utvungent og
sikkert, og da Mama nu ogsaa synlig interesseret spurgte ud om
Haven, blev Bondekonen straks oprømt og viste med Selvfølelse
sine Gulerødder og Petersiljeblade frem. Der kunde Herskabet
se, hvordan det groede i hendes Smule Have. Hun plukkede
væk hver Dag, gav bort og solgte, det stod lige tykt endda. . . .
Ja, Herren og Fruen kunde være visse paa, Landet her ude
havde ogsaa sine Behageligheder. Hvad de der inde i København
maatte løbe paa Torvet efter og stadig have Pengepungen frem
for, selv om det kun var den ringeste Haandfuld, det kunde hun
hente lige uden for sin Dør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free