- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
814

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fuldstændig forsonede med Konens Udseende og helt indtagne i
hendes Høns, Svin og Ged, men først og sidst dog i hendes egen
flinke Adræthed og Ligefremhed. Det var sjældent, man traf
Bønderfolk saa uforbeholdne til at fortælle om deres Sager.

De vedblev med at spørge ud, og hun gav Svar, mundrap
og frejdig, som hun var, og stolt og glad over alt det Liv

og al den Trivsel, der skød op omkring hende paa hendes

lille Plet.

»Og De er altid ved godt HumørV« spurgte Mama.

»Aa ja, det gaar nok an. I Dag kan jeg nu sagtens,« —

Konen saa’ tøvende ned paa sine Grøntsager — »for i Aften kom-

mer begge mine Drenge hjem. Den ene er Murer, den anden
Tømrer.«

Baade Papa, Mama og Tante vuggede sig i Idyllens stille
Lykke, medens de fulgte Konen over paa Vejen. Fætter Kis stod
og smaadrillede Grisene, de unge Damer skændte paa ham for
de »søde« Dyrs Skyld, men fniste, naar han efterlignede den
gamles Stemme.

Konen skævede nu og da derhen.

Mama spurgte med udsøgt Interesse ud om- hendes
Livsforhold. Hvad hun levede af? Om Livel dog ikke var dejligt
her ude ved Skov og Sø?

»Ja, ser Fruen, jeg har jo mine Dyr og min Have, ellers
lever jeg af de døde. Det vil sige, jeg binder Gravkranse, som
jeg tager ind til Byen og sælger.«

»Ja saa. De kan vel plukke Mos, og hvad De skal bruge,
her ude i Skovene?«

Nu skreg en af Grisene ganske højt. Fætter Kis havde
stukket et Straa op i dens Tryne.

Konen skottede derhen, før hun svarede:

»Ja, Mosset maa jeg nok tage, men Granrisene stjæler jeg.
Der er nok af dem. Skoven er rigtig god mod os Smaafolk, den
giver os ogsaa vort Brænde, saa Fruen kan tro, der er et og
andet her ude, vi er glade ved.«

Der var en let Dirren i hendes Stemme, som man ikke
havde mærket før.

Papa trak paa Smilebaandet, som naar en af hans
undergivne paa Kontoret sagde en godmodig, men daarlig Villighed:
»De sa’e stjæler —?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free