- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
815

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Bertel Elmgaard: Egne Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konen skottede op paa Herren og Fruen med et sært
frygtsomt missende Blik. Hendes krogede, smudsige Skikkelse i
de lappede Kiteder syntes nu først at gøre den Opdagelse, at de
andre var i Klæde og Silke og havde hvide Hænder, og ligesom
med et Ryk var hun i Tone og Mine fjærn fra den jævnglade
meddelsomme Tone fra før, da hun svarede:

»Ja vist stjæler jeg, ligefrem tyvstjæler som en gammel
Ravn .... Hvor mange af os Fattigfolk er ikke nødte til det,
og hvorfor tie med det? Jeg har i snart tyve Aar maattet binde
Kranse for at leve og opdrage mine Børn. Mos har jeg faaet
Lov til at samle, men Granris er forbudt; alligevel skal de til,
og saa maa vi rapse dem, som vi bedst kan, og snyde
Skov-betjæntene . . . Herren og Fruen kan tro, jeg har haft mange
pudsige Spil med de Skov-Hallunker.«

De unge Damer var komne til og stirrede nysgerrigt paa
den gamle.

»Men min gode Kone,« tog Mama rolig og overlegent
Ordet, som naar hun øste op af sin inderste Visdom over en ung
uerfaren Husjomfru; »det kan De da ikke mene, som De der
siger, det er alt for stærke Udtryk. . . At nogen i vort bile,
velsignede Land skulde være nødt til . . . nej, saadan maa De ikke
tale. . .«

Konen traadte et Skridt tilbage og rettede sin tunge
krogede Krop i Vejret som for ret at maale Afstanden mellem hende
og de andre.

Der var langt nu.

»Jeg har selv maattet opdrage mine Børn, og saa tog jeg
min Føde. hvor Vorherre lod den gro, der blev nok til de andre
endda. Greven og lians Haandlangere kalder det for Tyveri, naar
vi Smaafolk tager Kviste og Nodder, i Fjor afleverede de to til
Politiet, og jeg lader dein beholde Navnel.«

»Deres Mand er altsaa død,« henkastede Papa, han vilde
for Børnenes Skyld fore Samtalen ind paa et andet Spor.

Der kom næsten et spottende Smil i den gamles mange
Rynker, medens hun paa en underfundig skælmsk Maade
klippede med Øjen vipperne: »Min Mand! Nej, vi er saamænd rendte
fra hinanden.«

»Ih, men Gud!« lod det fra Mama, Tante og den mest
giftefærdige af de unge Frøkener.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free